Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

Min vigtigste sejr

WTCC 
24/05/06 

Alain Menu vinder Chevrolet´s første sejr i WTCC
Stor glæde hos det før så undertippede Chevrolet team. Alain Menu fejrede med hele teamet efter den overraskende sejr på Brands Hatch.
 

"Det er simpelthen fantastisk" jublede Menu" Jeg har kørt mange løb i BTCC på Brands Hatch og jeg har flere sejre her, men den her er helt klart min vigtigste!"

Alain Menu overtog føringen på 5. omgang efter verdensmesteren Andy Priaulx (BMW) som kørte af den regnvåde bane. De næste 11 omgange kæmpede Menu hårdt for holde de hurtige og angrebslyste SEAT´er bag sig og det lykkedes til fulde. Alain Menu kunne sikre Chevrolet mærkets første sejr i WTCC.

"Naturligvis havde jeg alt det nødvendige held i dag" forklarede Menu" jeg undgik fejl og jeg holdt mig fri af alle uheld. Vi har selvfølgelig meget arbejde endnu med bilerne inden vi er et rigtigt topteam, men vi er helt klart på rette vej."

Efter et "læreår" i WTCC har Chevrolet i år gjort store fremskridt med Lacetti´erne bl.a. er bilerne bygget om fra højre- til venstrestyrede, hvilket er et plus for de fleste kørere. Allerede ved sæsonstarten på Monza fik Chevy en podieplads, også dengang var det schweiziske Alain Menu.

Det er vel meget passende at netop en schweizer vinder mærkets første sejr. Chevrolets grundlægger Louis Chevrolet var schweizer, hvilket kan ses på Chevrolets logo som indeholder det schweiziske flag.
Skeptikere ( og Chevrolet-fanatikere.) vil nok spørgsmålstegn ved, hvor meget Chevy, der er i en WTCC Chevrolet Lacetti. Der er nok mere koreansk Daewoo (??)

Det er glædeligt, at se at sidste års "underdogs" SEAT og Chevrolet er ved at få eller rettere har fået skovlen under serievinderne BMW og Alfa Romeo. Efter sejren i premieren på Monza er Alfa røget helt bag af dansen og BMW havde nok ikke regnet med, at det nye "Wunderwaffe" 320si E90 skulle få stryg af bl.a. SEAT, hvilket vi jo også fik at se på Padborg Park i søndags!!
Det er godt for WTCC og så sandelig også for DTC, hvor de mest skeptiske fans havde udråbt årets mesterskab til en "BMW-Cup".

Them

Læs mere om:
  • 21/05/06 - Brands Hatch - WTCC
  •