Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

Superbiler nu med i historisk rally cup

Historisk Rally 
22/05/06 

Ascona 400 og Porsche 911 i front i FirstStop Historic Rally Cup
De historiske rallykørere begynder for alvor at vinde respekt i dansk rallysport. I deres gamle, flotte og velbyggede biler fra 1970'erne kører de nu med hastigheder, mange kørere i topmoderne biler må se på med beundring.
 

Ikke mindst Ole Poulsen og Willy Kristensen i Opel Ascona 400 satte sig for alvor i respekt, da de i weekenden vandt anden afdeling af FirstStop Historic Rally Cup, der blev afviklet sammen med anden afdeling af danmarksmesterskabet i rally, Danboring Rally i Midtjylland.


(Foto: Ole Poulsen)

Ole Poulsen lagde ud med kanontider i sin Ascona 400 bygget op fuldstændig identisk med den bil, der for 25 år siden vandt stribevis af DM-titler med Jens-Ole Kristiansen bag rattet. Efter de to første hastighedsprøver lå Poulsen og Kristensen som nummer 20 ud af de 60 startende mandskaber i hele løbet, og herefter koncentrerede de sig blot om at holde næstbedste historiske hold, Per G. Hansen og Karsten M. Svensson i Porsche 911 RS, bag sig.

Efter en lang dag i silende regn blev Poulsen og Kristensen bedste historiske hold som nr. 26 i hele ralliet, mens Porschemandskabet blev nr. 31, helt nøjagtig 31 sekunder efter. Tredjebedste historiske hold blev vanevinderne Kurt Mejer og Jens Erik Hansen i Volvo 142, der denne gang fik hård konkurrence. De blev nr. 34, et minut og 15 sekunder efter vinderne.

FirstStop Historic Rally Cup tæller nu biler fra små Mini Coopere og Ford Escorter, der den gang var hvermandseje, til datidens ypperste rallybiler, og flere historiske kørere ventes at stille op med "nye" gamle biler i næste løb, som køres i slutningen af juni måned.

Dansk Rally Club
Michael Eisenberg