Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Kim Lund med på 1. pladsen

Advan Cup 
23/05/06 

- i Advan Cup mesterskabet
Efter en flot 1. plads i første heat, samt en 5. plads med en knækket speederpedal i andet heat af Åbningsløbet for 3 uger siden, var forventningerne til Kim Lund Johansen og den lyserøde Peugeot 307 skruet helt i vejret.
 

Lørdagens tidstagning gav ikke det resultat, man kunne have håbet. Regnen stod ned i stænger under hele forløbet, og en utæthed i motorrummet gjorde bilens elektronik våd. Resultat: Motorstyring, servostyring og ABS-systemet kørte sit eget løb, og virkede kun en gang imellem. Dermed ikke den store chance for pole position til søndagens første heat. En 9. plads 1,557 sekund efter Casper Lind Poulsen var hvad silkeborgenseren måtte nøjes med.

Bilen blev lavet, og taktikken ændret i en fart. Målet for første heat var en 6. plads, og dermed en pole position i andet heat, hvorfra Kim "bare" kunne køre en sejr hjem.


Kim Lund Johansen på vej op igennem feltet i 1. heat.
(Foto: Spider-Web.dk)

Heldigvis var vejrguderne i bedre humør søndag. Ingen regn, dog var der koldt og mistænkeligt mørkt på himlen da Advan Cup-racerne endnu en gang rullede ud på grid'en med Kim som nummer 9. Fejlfrit igennem første sving, og så ellers på jagt efter 6. pladsen - adgangsbiletten til pole position - som han med sin sædvanlige flotte kørsel fik kørt sig frem til.

Endnu en gang rullede feltet ud på grid'en, denne gang med den opsigtsvækkende 307 i front. Heldigvis er Kim en habil starter, så han accelererede afsted mod første sving med resten af feltet bagved, og derfra så konkurrenterne aldrig andet end baglygterne på den lyserøde 307'er. Kun en enkelt gang fik en konkurrent halet ind på ham, men han blev aldrig til en konkret trussel.


Kim i ensom majestæt på vej mod sejr på Padborg Park.
(Foto: Spider-Web.dk)

Med sejren i 2. heat deler Kim Lund nu førstepladsen i Advan Cup med Casper Lind Poulsen, der ligeledes kører i Peugeot 307.

Kim Lund Motorsport


Læs mere om:
  • 21/05/06 - Padborg Park - Advan Cup
  •