Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Hvilken debut!

F1800 
04/05/06 

"Dav jeg hedder Ronni Jensen, jeg har kørt Rallycross i nogle år, jeg har også prøvet lidt Saxo Cup og nu vil jeg gerne køre Formel Ford hos jer, for jeg har hørt at I har én ledig bil tilbage!" Sådan lød det ordret i telefonen hos den noget overraskede team manager Flemming Schleimann mandag aften før åbningsløbet på Jyllandsringen.
 

"Jeg har aldrig kørt baghjulstræk før, og heller aldrig siddet i en formelbil, men hvis I vil og tør, så vil og tør jeg også!" fortsatte den unge sjællænder.

Onsdag aften blev der støbt sæde hos Elvin Nielsen Motorsport der står for hele den tekniske side af Lucas Racing og lidt instruktion i hvordan sådan en Formel Ford køres:
"Her er rattet, det er som regel rundt, den lille pind der, er gearstangen, og dernede er pedalerne, nogen spørgsmål?" "Næh!" kom det promte.

Ja, så hurtigt kunne det gå med at komme i gang med en ny og spændende karriere som formel kører i den bil Christian Jørgensen i 2004 kørte til 4 sejre, et par banerekorder og et DM sølv, efter at den i samarbejde med Van Diemen og Origo Engineering var blevet voldsomt forbedret og radikalt ændret i en sådan grad at den fik sit eget navn af ingeniørerne: Evo 4.


(Foto: Jørgen Bøgeholdt)

Ronni der i teamet har fået kælenavnet "B1" , ( teamets anden Ronnie bærer nu navnet "B2" ), lagde forsigtigt og prøvende ud i formiddagstræningen, men med ganske hæderlige tider. Tidstagningen viste allerede klare forbedringer med flere sekunder og pludselig holdt den unge nybegynder klar på gridden til sit allerførste Formel Ford løb nogen sinde, vi lader Ronni selv fortælle:
"Med nogle og tyve andre gale fra hele skandinavien omkring mig i min allerførste start, wow...jeg har aldrig været så nervøs før jeg var lige ved at tisse i køredragten, første gang med baghjulstræk på asfalt og første gang i en formel bil, wow!"

Men han holdt sig og resultatet taler for sig selv, bedste nybegynder med en flot 16. plads i det store felt i sit debut løb.
"Det er altså bare fedt, nu har jeg en opgave der skal bestås og jeg vil arbejde 1000% på at det skal lykkes. Den styrer jo eminent, så jeg skal nok med mere træning få endnu mere fart på."

Søndagens finale bød på elektriske problemer, så motoren ikke ville trække ordentligt, men "B1" gav ikke op af den grund og kørte sig i mål som næstbedste begynder og fører nu efter sin første løbsweekend i kampen om den prestigefyldte "Tom K. Pokal".

"Det er en meget hård klasse, men et rigtigt godt og professionelt team jeg er kommet i, endda også med plads til hyggeligt samværd. Det hele var en meget positiv oplevelse, og jeg føler mig bare SÅ KLAR til forsætningen og glæder mig HELT VILDT til at få testet og komme i gang med det næste løb på Padborg Park."

"Vi glæder os sørme også!" lyder det i kor fra Elvin Nielsen & Flemming Schleimann fra teamet.

Lucas Racing


Læs mere om:
  • 30/04/06 - Jyllandsringen - F1800
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her