Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

ARTS' DTC debut

Danish
Touringcar
Challenge 

02/05/06 

Debut er måske lidt af en tilsnigelse, Autoforum Racing Team Silkeborg (ARTS) deltog også i DTC serien sidste år, blot under navnet LV-Motorsport.
 

De to kørere i ARTS teamet kunne i den første af de frie træninger placere sig cirka midt i det 27 biler store DTC felt, med Jason Watt på 15. pladsen og David Falch på 19. pladsen.
Disse placeringer forbedrede de to kørere i den anden af de fri træninger, således at Watt sluttede på 13. pladsen og Falch på 16. pladsen. Men vigtigst var at tidsforskellen til de hurtigste kørere var blevet minimeret.

"Min Peugeot racer kørte ikke helt optimalt i de frie træninger, vi 'haltede' lidt på setupet i den første, og havde fået klemt bagkrængeren til den anden" - oplyste David Falch.


(Foto: Motorsporten.dk)

Mekanikerne i ARTS teamet fik repareret Falchs racer til søndagens vigtige 'Shoot Out' - kvalifikationen - hvor han kvitterede med at sætte 6 hurtigste tid i den første af de tre runder.
Desværre for Jason Watt satte han 16. hurtigste tid, og var dermed den hurtigste af de kørere der ikke kom med i anden runde.
Det var ikke muligt for Falch at gentage kanontiden i den anden runde, dertil var dækkene for slidte, og han sluttede på 13. pladsen 1,3 sekund fra pole tiden.


Jason Watt.
(Foto: Motorsporten.dk)

Watt var den der fik mest ud af prefinalens 13 omgange, han kørte sig to pladser frem til 14. pladsen, mens Falch der vandt flere placeringer i starten af løbet, måtte afgive nogle af dem igen, således at han krydsede målstregen som nummer 12, en placering længere fremme end han startede.
Falch kunne efter løbet fortælle at der var faldet en ledning af hans generator, hvilket betød at raceren mangle strøm, således at hans radio til teamet hele tiden bippede i hans øre, samt at han måtte køre helt uden servostyring.

I den alt afgørende finale, der strakte sig over 14 omgange. kom begge ARTS kørere godt fra start, men for Watt blev glæden kort, 8 omgange inde i løbet måtte han trække sig ud på grund af motorhavari.
Falch kæmpede hårdt hele heatet, og havde blandt andet en lang og fair fight med Kurt Thiim.
Efter de 14 omgange havde Falch kæmpet sig op på 9. pladsen generelt, samt placeret sig som nummer 4 blandt privat kørerne.


David Falch.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Generelt set gik weekenden godt, begge vores kørere arbejdede sig frem i feltet, David Falch på 9. pladsen, og Jason Watt lå lige bag ham på 10. pladsen, da hans motor gav op" - udtaler teamchef Lars Vendelbo - "motorproblemet er selvfølgelig et grimt dyk for teamet, men det overskygger ikke de gode resulter som kørere, mekaniker og hele ARTS teamet har lagt for dagen her i weekenden."


Autoforum Racing Team Silkeborg havde i weekenden stor opbakning af de mange besøgende samarbejdspartnere og sponsore, noget der betyder meget for både team og kørere.
(Foto: Motorsporten.dk)

For at være endnu mere velforberedte til det næste løb tager teamet til Padborg Park, hvor de har planlagt et stort testprogram.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 30/04/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her