Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Sidste indikation af styrkeforholdet

Danish
Touringcar
Challenge 

29/04/06 

Elgaard satte bedste tid - Outzen var hurtigste debutant
Lørdag eftermiddag deltog kørerne i Danish Touringcar Championship i den officielle træning, der var kørernes sidste mulighed for at prøve bil, bane og dæk af, inden det søndag middag går løs med den nye shoot out-kvalifikation, som bestemmer startopstillingen til pre-finalen søndag eftermiddag.
 

Uden nogen startplaceringer på højkant var det på forhånd ventet, at man ville se afventende kørsel fra flere deltagere, og at træningen ikke ville give noget reelt billede af styrkeforholdet mellem kørerne, men det hold ikke helt stik. I hvert fald ikke, hvis man spurgte en række af deltagerne.

"Vi ved ikke, hvad de enkelte teams har gjort, og hvor meget de har satset, men vi ved, at alle har været ude at køre på nye dæk, så jeg mener godt, at man kan tage træningen som en indikation af styrkeforholdet," sagde Casper Elgaard , Århus. Men den dobbelte DTC-mester blev også noteret for den bedste tid. "De kørere, som vi mere eller mindre havde forventet ville ligge oppe i toppen, gør det også."

Men der var også undtagelser. Jan Magnussen , England, var således tæt ved et sekund fra den tid som Casper Elgaard , Århus, kørte, og det var ikke på grund af taktisk spil.

"Jeg tror ikke, at vi er helt på plads. Jeg er i hvert fald ikke der, hvor jeg gerne vil være med set-uppet på bilen," indrømmede køreren fra Den Blå Avis Fleggaard Racing.

"Jeg ved ikke helt, hvad det er, vi mangler. Det skal vi lige have fundet ud af ved at kikke på nogle data, men vi kørte ikke så mange omgange, fordi der var sand over det meste af banen. Jeg kørte ind for ikke at køre det i dækkene og dermed ødelægge vores dæksituation."


Michael Outzen satte femtebedste tid i den officielle træning
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

En af de kørere, der passerede Jan Magnussen , var Michael Outzen , Ringe. Han er blot 24 år gammel og debutant. Alligevel blev han med dagens femtebedste tid den højst placerede privatkører i det 27 bils store felt.

"Vi gav ikke alt, hvad vi havde," forklarede fynboen om sin indsats. "Vi kørte ud for at prøve de nye dæk og en ny opsætning og se, hvordan det fungerede. Nu må vi se, men jeg håber, at det giver en indikation af, hvor vi ligger i feltet."

Morten Alstrup


Se også tider fra træning:
Træning 1
Træning 2
Læs mere om:
  • 30/04/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM
  •