Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

- Vi skal vinde igen

Danish
Touringcar
Challenge 

25/04/06 

Team Essex har én målsætning: Tre titler
På søndag starter DTC sæsonen 2006 og hos de forsvarende mestre fra Team Essex, er målsætningen klar - alle tre titler skal i hus. Men samtidig er Team Essex også klar over at der i den kommende sæson bliver kamp til stregen.
 

"Det bliver en spændende sæson", siger teamchef John Nielsen, "men vores mål er helt klar at genvinde kørernes mesterskab og team-mesterskabet og så vinde Privat Cuppen også".

Team Essex stiller, ligesom sidste år, til start med fire biler. Den forsvarende mester Casper Elgaard og teamchef John Nielsen kører i de to nye BMW E90 racere, og kæmper om DTC mesterskabet. I de to E46 racere kører Philip Andersen og René Rasmussen, og deres primære indsat ligger i Privat Cuppen.


Casper Elgaard - regerende dobbelt DTC mester - kører i år BMW E90.
(Foto: Motorsporten.dk)

John Nielsen forventer at det, ligesom sidste år, bliver Teams Essex, Team Den Blå Avis og Peugoet, der kommer til at kæmpe i front om mesterskabet. At Team DBA i år også kører i BMW gør for John Nielsen ikke den store forskel. "Motoren, gearkassen og bagtøjet er selvfølgelig ens. Men ellers er der ikke meget, der er ens på vores og deres biler", fortæller John Nielsen, "så det bliver et spørgsmål om, hvem der har det bedste set-up. I første løb kører vi alle uden ballast, men derefter er vægten i bilerne jo forskellige. Og så bliver det et spørgsmål om at finde den rigtige strategi og om kørernes præstationer".


Den anden Team Essex køfrer med en BMW E90 til rådighed er John Nielsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Om løbet på søndag har John Nielsen også klare forventninger: "Jeg forventer vi vinder et løb, om det så er pre-finalen eller finalen må vi se til, men jeg forventer en sejr. Og jeg forventer, at både jeg og Casper kommer derfra med gode point. I Privat-Cuppen forventer jeg, at Philip Andersen gør det godt, mens René Rasmussen nok skal have et par løb til at vænne sig til baghjulstrækket".


Philip Andersen kører i denne sæson i en ny BMW E 46 ex. WTCC racer.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sæsonen 2006 byder også på et nyt kvalifkationsformat, hvor bilerne bliver siet fra undervejs. "Det er et ok format", siger John Nielsen, "der er mange biler på banen de første 20 minutter, men det er ens for alle".

I søndags var der officiel testdag på Jylland Ringen og Team Essex var selvfølgelig tilstede. "Vi fik de sidste ting på plads omkring bilernes afstemning til åbningsløbet", fortæller John Nielsen.


Teamets nye kører René Rasmussen.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Og nu glæder vi os til at komme i gang med sæsonen, pausen har været alt for lang", slutter John Nielsen.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • 30/04/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her