Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

World Touring Car Championship

Farfus og Alfa Romeo

WTCC 
02/04/06 

-Alfa Romeo på stand-by men vinder alligevel
Augusto Farfus og det private N Technology (ex-Alfa Corse) overrasker ved at holde sig i front over andet løbs samtlige 9 omgange og vinder dermed anden afdeling af WTCC. Presset fra Alessandro Zanardi er ellers stort, men BMW-køreren ødelægger det for sig selv i en kollision med Farfus.
 

Farfus og Zanardi deler første startrække mellem sig og ligger sig i front fra starten. Rickard Rydell på tredjepladsen vil lege med og begynder en duel med Zanardi om andenpladsen, men taber ultimativt kampen. Specielt på langsiderne er Zanardi's BMW urørlig.
På næstsidste omgang forsøger Zanardi sig på ydersiden af Augusto Farfus på vej ind i startchikanen. Zanardi når op på forskærmen af Alfa Romeoen, da de rammer hinanden i udgangen af chikanen. Farfus kan fortsætte med forskærmen revet løs, mens Zanardi må udgå med ødelagt forhjulsophæng.

Allerede på tredje omgang rammer Farfus og Zanardi hinanden. Dette sammenstød bremser forfølgerne, der består af tre Seater samt Andy Priaulx og Dirk Müllers BMWer. Priaulx, der startede som otter, ser sit snit til at gå indenom James Thompsons Seat, men de to rammer, hvorved Priaulx bliver sendt ud af kurs og direkte over i mærkefællen Müllers spor. De to BMWer kører af banen og udgår, mens Thompson mister en luns af sin Leons forende.

I forvirringen blander den private Alfa Romeo med Alessandro Balzan sig i kampen om tredjepladsen, men han er hård ved materiellet og må overgive sig til Rickard Rydell og Alain Menus Seater og Alain Menu og Robert Huffs Chevroleter.

Augusto Farfus og Yvan Muller kører deres eget løb mod første- og andenpladsen, mens Rickard Rydell mister fodfæstet i indgangen til banens anden chikane. Alain Menu kører gnidningsfrit forbi, hvorimod Robert Huff rammer svenskeren. Huff bliver forsinket, mens Rydell må udgå. Resultatet bliver dog en flot tredjeplads til Menu og Chevrolet. Balzan kører fjerdepladsen hjem som bedste privatkører i et løb der overrasker ved ikke at have en eneste BMW-kører i pointene. Bedste kører med München-produkter er således Simone Iacone på 11. pladsen.

Sejre til forsvarende verdensmester Andy Priaulx i BMW og en af sidste sæsons største fund Augusto Farfus i Alfa Romeo, men to andenpladser bringer WTCC-debutant Yvan Muller i Seat i front i VM. Læg dertil en flot tredjeplads af Alain Menu og Chevrolet og Monza-premieren på WTCC 2006 må betegnes som en succes. Om Farfus og det private N Technology Alfa Romeo-team kan gentage succesen er et spørgsmål, men en imponerende præstation.

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 02/04/06 - Monza - WTCC
  •  



    ASETEK SIMSPORTS