Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

Sæsonpremiere i FIA WTCC

WTCC 
30/03/06 

På søndag den 2. april køres årets første delkonkurrence i FIA WTCC på Monza i Italien. FIA WTCC er det tredje verdensmesterskab, der sammen med Rally VM og Formel 1 har fået FIA status, og den første udgave i 2005 blev en stor succes.
 

FIA (Det Internationale Bilsportforbund) havde besluttet at løfte mesterskabets status fra EM til VM for standardbiler, og dette medførte en mærkbart øget publikumsinteresse.

2005: 319 millioner TV seere (+423% ift. 2004)
2005: 495.000 tilskuere på stedet (+67% ift. 2004)

Som noget nyt skal Curitiba i Brasilien være vært ved en af konkurrencerne og dermed er er endnu en verdensdel kommet på mesterskabsprogrammet.

Af nordiske deltagere på Monza finder vi det danske Peugeot team med svenske Jens Edman bag rattet samt sidste års VM 6. pladsvinder Rickard Rydell fra Sverige i SEAT.

Eurosports udsendelser - over 30 timer LIVE

FIA WTCC sendes LIVE i sin helhed: kvalifikation, opvarmning og de to løb.

Magasinet "WTCC magazine", der sendes tidligt på aftenen, giver desuden seerne en fuld gennemgang af den seneste konkurrence weekend samt informationer om den kommende.

Fakta om FIA WTCC (World Touring Car Championship):

  • Blev kørt første gang i 2004 (tidligere ETCC).
  • Køres med standardbiler så publikum har mulighed for at genkende deres egen bil.
  • To verdensmestertitler: en for kørere (regerende mester er engelske Andy Priaulx) og en for fabrikanter (regerende mester er BMW).
  • 20 delkonkurrencer over 10 konkurrenceweekender på kendte baner rundt om i verden (på fire kontinenter i alt).
  • Deltagende fabrikanter: Alfa Romeo, BMW, Chevrolet, Seat, Lada, Honda, ABTOBA3 og Peugeot.
  • Enkle, tydelige, og økonomiske, regler der anvendes ved mange internationale konkurrenceserier, og som de fleste fabrikanter støtter op om. Lige nu har 17 fabrikanter tilpasset deres biler efter konkurrencereglerne, hvilket betyder en potentielt stor tilgang af deltagende fabrikanter til næste sæson.
  • Moderne (HD-TV) og bred TV dækning (via Eurosport, som sender samtlige løb direkte, og videresendte rettigheder).
  • Den danske deltagelse i årets sæsonpremiere er teamet "Peugeot Sport Denmark", som har den svenske kører Jens Edman bag rattet. Vi håber, at Monza bliver succesfyldt for det danske hold.
Eurosport
Peter Maaløe

Læs mere om:
  • 02/04/06 - Monza - WTCC
  •