Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ALMS GT Class

Optimisme og tekniske problemer

ALMS
GT Class 

20/03/06 

American Le Mans Series198 omgange deltog Lars Erik Nielsen, Pierre Ehret og Dominik Farnbacher i 12-timers løbet på Sebring i deres Porsche 996 RSR. Men det var ikke 198 omgange fri for tekniske problemer.
 

Fra kvalifikationen til morgen træningen før løbet havde trioen fået justeret undervognen, så bilen kørte markant hurtigere og var kommet tættere på toppen i klassen. Optimismen bredte sig i Farnbacher Loles teamet. Men efter de hurtige omgange så Lars Erik, at bremsesadlen var revnet, og en udskiftning var uundgåelig.


(Foto: Bob Chapman)

Reparationen tog så lang tid, at teamet blev nødt til at starte fra pitten, ligesom Tom Kristensens Audi R10. Men i modsætning til Tom K's dieseldrevne Audi, der kørte problemfrit til generel sejr, blev Lars Eriks bil ramt af tre problemer.

Det første var en punktering, men bilen tog ikke skade af det og kunne fortsætte, selvom det betød at teamet rykkede bagud i feltet. Senere i løbet gik en del af motorstyringen i stykker. Motoren trak stadig rent, men ingen af sensorernes målinger af blandt andet olie- og vandtemperaturer blev vist. Der viste sig også et andet problem, for hastighedsbegrænseren til pitten duede heller ikke. Det gav to stop-and-go straffe før problemet blev opdaget.

Lars Erik kom i bilen efter Dominik og Pierre havde kørt deres første stint og han måtte køre uden traction control. Det bruges i langdistanceløb for ikke at slide for hårdt på dækkene. Stintet forløber uden problemer.

Det sidste tekniske problem opstår ved et kørerskift mellem Dominik og Pierre, hvor gearkassen går i stykker 9 meter efter Pierre kører fra pitten. Herefter valgte teamet og hive bilen i garagen. Problemet kom lige efter Dominik har kørt et flot stint, hvor han har kørt samme tider som de førende biler i klassen.


(Foto: Bob Chapman)

Til trods for at Lars Erik udgik i nat dansk tid, er der også positive oplevelser. "Sebring er simpelthen en fornøjelse at køre på", siger Lars Erik over mobilen, "det har været den største køreoplevelse nogensinde. Så hvis man ikke tager til Le Mans, er Sebring virkelig et godt alternativ. Billetpriserne på fly er billige, det er også billigt at bo herovre og så er der bare god stemning og godt race på banen".

Lars Erik er også tilfreds med bilen og mandskabet, især fordi konkurrencen er større på Sebring end i de europæiske serier. Dels på grund af den større fokus der er på ALMS-serien, dels fordi der er nogle racerbiler vi ikke ser i Europa.

Karsten Lemche


Læs mere om:
  • 18/03/06 - Sebring - ALMS
  •