Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

To kørere fik henholdsvis advarsel og "straf"

Formel 1 
15/03/06 

Et par af kørerne der deltog i året første Grand Prix i Bahrain fik efter løbet uddelt henholdsvis en advarsel og straf. Nick Heidfeld og David Coulthard var de "dømte".
 

Nick Heidfeld måtte stå skoleret foran stewards efter at Bahrains Grand Prix var kørt. Årsagen var en hændelse på omgang 15, hvor Nick Heidfeld pressede David Coulthard af banen, og det må man ikke gøre tilsigtet. De to kørere blev kaldt til afhøring og efter at stewards havde hørt de to køreres forklaring og gransket video af episoden, tildelte man Nick Heidfeld en advarsel.


Nick Heidfeld fik en løftet pegefinger af stewards i Bahrain
(Foto: BMW)

Efterfølgende kom der denne udtalelse fra FIA:
"Banens stewards besluttede - efter at have hørt de to køreres forklaringer, og efter at have set videooptagelser af hændelsen - at Nick Heidfeld var involveret i en hændelse defineret i artikel 52 i Formel 1s sportslige regulativ. I hændelsen pressede han David Coulthard af banen. Steward tildeler derfor Nick Heidfeld en reprimande."

Men dermed var det ikke slut. David Coulthard som var involveret i hændelsen med Nick Heidfeld, fik også en "straf". Ikke af stewards, men af reglementet i sig selv. Sagen er den at hans motor nærmest eksploderede - efter at han havde passeret målstregen. Hvad betyder det? Det betyder at han skal starte 10 placeringer dårligere end hans kvalifikation i Malaysia. Og hvorfor så det? Som reglementet er skruet sammen, skal en motor holde i 2 løb. Men hvis en motor bryder sammen undervejs i et løb, er det i sig selv straf nok. Men det var ikke tilfældet for David Coulthard. Han havde passeret målstregen og løbet var flaget af. Så foreskriver reglementet at et motorskifte på det tidspunkt, at det giver 10 pladsers degradering. Surt show for Coulthard der heller ikke er specielt tilfreds, men føjer sig efter reglementet.

Dons

Læs mere om:
  • 12/03/06 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1
  •