Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1

Mindre mindeværdig dag hos McLaren

Formel 1 
11/03/06 

Det er vist en mild overdrivelse at sige at McLaren fik en god start på sæsonen. Godt nok kørte Montoya sig til en 5. plads, men det at Raikkonen starter sidst fylder hele billedet. Et ødelagt højre bagophæng kostede resten af deltagelsen i kvalifikationen, og dermed starter finnne bagerst.
 

Men det er ikke første gang at Raikkonen har startet bagerst, men det er desværre for finnen sket lidt for ofte. "Der er ikke så meget at sige i dag. Det er meget skuffende ikke at have sat en eneste tid, da jeg mener at teamet havde en god strategi til den nye kvalifikation, og jeg kunne have været med blandt de hurtigste," siger han. Dog forventer han at der bliver chancer for at overhale. "Der er muligheder for at overhale på denne bane, og jeg har gjort det før og stadig fået gode resultater. Nu må vi se hvad der sker i løbet i morgen," siger han.

Mens det var skuffende for Raikkonen at se sig selv i bunden, så var Montoya godt tilfreds med en 5. plads. "Jeg er lidt overrasket over at være så langt fremme, da det ikke har set så godt ud for mig i de tidligere træninger hvor jeg har lidt af understyring, men det var hvad raceren kunne da det hele gjaldt," siger colombianeren der ikke var med sidste år i Bahrain da han var ude med sin tennis-skade.

Problemerne i dag overskyggede også det hele for teamchef Ron Dennis. "En smertefuld første erfaring med den nye kvalifikation," lyder det fra manden der sjældent taler om følelser. Norbert Haug, der har haft nok med at få sine Mercedes-motorer til at levere nogle hestekræfter var også ærgerlig. "Over mere end 8.000 kilometers test har vi ikke set et sådan sammenbrud," siger han. Men det er næsten normalt for McLaren at der er problemer med materiellet de første par løb, så hvorfor skulle det være en undtagelse i 2006?

Benji

Læs mere om:
  • 12/03/06 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1
  •  



    ASETEK SIMSPORTS