Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Kristian Poulsen glæder sig til DM i Bramminge

DM Rally 
26/10/00 

For bare 14 dage siden vidste Kristian Poulsen ikke om han blev istand til at deltage i årets sidste afd. af det danske rallymesterskab med Bramminge som Centrum. Ved egen ihærdig indsats og velvilje fra flere sider lykkedes det i sidste øjeblik at få en aftale i stand om at leje Jens Mulvads Toyota Corolla WRC.
 

Jens Mulvad krydser så fingre for at bilen holder, idet han allerede weekenden efter selv skal deltage i Rally Condroz i Belgien.

"Det var først i går torsdag jeg fik mulighed for at køre de første meter i bilen" fortæller Kristian." Mit umiddelbare indtryk er meget positivt og vækker minder om de mange oplevelser vi tidligere havde i min Celica" slutter han.

Kristian Poulsen og 2.kører Ib Hildebrandt får med start nummer 1 ca. 2,5 min. til at sætte sig ind i hvordan bilen fungerer optimalt. Dette må forventes at være køretiden på løbets første lille asfalt rundbane på havnen i Esbjerg der starter fredag aften kl. 18.34.

Efter prøve 1 og mørkets frembrud starter deltagerne ud på 3 meget krævende hastighedsprøver hovedsagelig på grusunderlag. Rigtig dækvalg, godt lys, og en smule held kan meget nemt være afgørende for startplaceringen lørdag morgen. Hurtigste deltager fredag aften starter lørdag morgen som første deltager præcis kl. 08.00 ud på de resterende 13 hastighedsprøver fortrinsvis på asfalt. Løbets vinder kører over rampen præcis kl. 18.10 ved Bramminge sportscenter.

Mesterskabet i gruppe A er for længst afgjort til Jens Mulvads fordel, men Kristian Poulsen vil med en sejr kunne lave ravage i de sekundære placeringer og få en fortjent oprejsning efter en meget problematisk sæson.. Gruppe H bliver først afgjort i weekenden hvor den største chance må tillægges Ove Pedersen i hans 4 hjultrukne Ford Sierra.

Mesterskabet i gruppe N bliver en kamp mellem 2 deltagere. Den regerende danmarksmester Karl Åge Jensen og 2. kører Hans Marx har de bedste kort på hånden med et forspring på 20 sek. I deres Mitsubishi. Det psykiske forspring har Mikael Sørensen og 2.kører Ole Frederiksen i bil nummer 9. De er i de sidste 3 indbyrdes kampe løbet af med sejren i et tilsvarende bilmærke, der denne gang også er støttet af Valvoline Danmark.

Tom Nielsen og Klaus Kammersgaard i den lille Peugeot med startnummer 33 håber de kan afslutte sæsonen med en klassejr i klassen 0-1400 ccm. Grp. N,A,H.

Vejrudsigten lover ikke for godt, men rallyfolket er kendt for at trodse vejr og vind. Deltagerne og deres servicefolk kan hele lørdagen ses i arbejde på servicepladsen hos Shell ved Korskroen. Valvoline har deres store trailer på plads til at servicere deres kørere og pressefolk. Valvoline har tænkt på vejret og tilbyder alle pressefolk og gæster et gratis regnslag så længe lager haves.

Vi ønsker alle et rigtig godt motorløb.

Valvoline-Racing


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Kristian Poulsen
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: