Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Næste generations mestre

DM Rally 
24/10/05 

- blev også fundet i BCA Rally
Udover at være finale i kampen om Danmarksmesterskabet i rally var lørdagens BCA Rally også finale i Dansk Automobil Sports Unions mesterskab i den såkaldte Rally 2 - en slags rallysportens anden division, som mange kørere deltager i for at forberede sig på en fuld DM-sæson.
 

Gennem deltagelse i henholdsvis Sjællandsmesterskabet og det jysk-fynske mesterskab i Rally 2 havde deltagerne kvalificeret sig til finalen i BCA Rally 2005, hvor der efter løbet kunne findes DASU-mestre i seks forskellige klasser.


Yngste medaljetager ved BCA Rally 2005 var blot 15-årige Mick Fraas, der vandt Rally 2-mesterskabet i klasse 6 sammen med farmand Johannes Fraas.
(Foto: BCA Rally)

Her var dagens store samtaleemne den sejr, som Johannes Fraas/Mick Fraas, Vejby/Vejby, sikrede sig i Rally 2-feltets største og skrappeste klasse, klasse 6. Og det, der gjorde sejren imponerende, var at mandskabet består af far og søn, og at co-driver Mick Fraas blot er femten år gammel, og derfor måtte instrueres kyndigt af farmand Johannes Fraas på målrampen, da champagneflasken efterfølgende skulle åbnes.

DASU-mestre i Rally 2:

Klasse 1:
Jørgen S. Petersen/Ole Frederiksen - Kr. Eskildstrup/Stenlille - Ford Escort

Klasse 2:
Jonas Damgaard/Finn Richardt - Stenløse/Bjæverskov - Toyota Corolla

Klasse 3:
Lars Augustinus/Lene Augustinus - Gudme/Kolding - VW Golf

Klasse 4:
Kasper Rasmussen/Kristoffer Rasmussen - Jyllinge/Jyllinge - Peugeot 106 KitCar

Klasse 5:
Martin Kristiansen/Per Bøgh Jørgensen - Års/Års - Toyota Corolla GT

Klasse 6:
Johannes Fraas/Mick Fraas - Vejby/Vejby - Volvo 240

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 22/10/05 - Bramming - DM Rally
  •