Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

4-timer

Drømmen røg i 'sandkassen'

4-timer 
17/10/05 

Allerede fra lørdagens frie træninger forud for 4-timers løbet på Padborg Park, lå det i kortene, det ikke skulle blive en let weekend for Bruno Rasmussen og hans teamkollegaer denne weekend.
 

Sammen med Jan Kalmar og Henrik Bollerslev var Bruno tilmeldt i den 'store' klasse, hvor de skulle deltage med en Lotus Sport Elise.
Efter lørdagens kørsler, opstod der mekaniske problemer med Lotus'en, problemer man arbejde på at få løst hele lørdag aften samt søndag formiddag - men desværre forgæves.


Lotus Sport Elisen der ellers bygget til langdistance løb - ville ikke køre langt denne weekend.
(Foto: Motorsporten.dk)

Så der blev brug for reserve bilen, Bruno's Peugeot 307 EPO1½ Yokohama Cup racer.
Uden mulighed for at deltage i tidtagningen med Peugeot'en, så blev de tildelt en startplacering allerbagerst i det 27 biler store felt - så der var allerede inden starten lagt op til hårdt arbejde for de tre kørere.


Til alt held havde Bruno Rasmussen medbragt en reserve bil - hans Yokohama Cup racer.
(Foto: Motorsporten.dk)

At de tre stod overfor en stor udfordring slog dem ikke ud af kurs, og lige fra den første omgang, så påbegyndte de jagten på placeringer, og dem nappede de hele tiden flere og flere af - i løbet af den første halve time havde de kæmpet sig langt op i klassen, og havde kontakt med de førende.
Men på omgang 31 gik det lidt for hurtigt, og Henrik Bollerslev parkerer deres drømme om en topplacering i 'sandkassen' ved chicanen!


Her parkerer Henrik Bollerslev teamets drømme om en god placering i sandkassen!
(Foto: Motorsporten.dk)

Bilen bliver trukket fri, men allerede her havde de tabt en del omgange, man valgte dog alligevel at fortsætte - fire omgange senere var det dog definitivt slut - køleren havde taget for meget skade under afkørslen, og alt kølevandet løb af.

Alt i alt, var det fra første færd en weekend med problemer, men med den flotte opkørsel gennem feltet, så føler de tre kørere at de nåede at bevise at de var konkurrence dygtige - men heldet svigtede dem. og det endda mere end en gang.

4-timers løbet på Padborg Park var årets sidste løb, så nu sætter Bruno Rasmussen sin Peugeot 307 EPO1½ til salg, mens han overvejer hvad der skal ske den kommende sæson.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 16/10/05 - Padborg Park - 4-timer
  •