Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Fra Nationalhelt til Superskurk!

Danish
Touringcar
Challenge 

09/10/05 

Hvad er det lige der er gået galt mellem Super John og "alle de andre"?
Jeg bemærkede første gang John Nielsen som kører i 1975 på Jyllands Ringen. "Super John" var den gang en meget ung mand med masser af hår og talent! Så meget talent, at han vandt DM i Formel Ford.
 

Derefter gik turen over F3 til Formel Super VW, som var en klasse a´la´ F3, men alle biler kørte med VW-motorer. John Nielsen vandt Euro-Serien 3 år i træk (1979-80-81), det var i øvrigt her han fik tinavnet "Super", inden han skiftede tilbage til F3 og blev tysk mester (1982), to´er i EM (1983). !984 skulle være året hvor Nielsen skulle til tops i F3. Det startede fint med sejr på Zolder i Belgien, men en alvorlig ulykke i Monaco ødelagde sæsonen. Senere på året gjorde John Nielsen come-back på Jyllands-Ringen i et F3 NM-løb, som han vandt og for lige at vise, at han var tilbage, vandt han en EM-afdeling på Nogaro (Frankrig) og det prestigefulde F3-løb i Macau.

Derefter fulgte et par mindre succesfulde år i den dengang nye F3000-serie. John Nielsen var fabrikskører for Ralt-Honda og vandt et EM-løb i ´85 plus et ikke tællende løb i Curacao, sammenlagt bliver det til en 4. plads i mesterskabet.

Som for så mange andre danske kørere, så slutter Formel-karrieren lige før F1. Så Nielsen valgte at skifte til Sportsvogns-racing og det blev jo starten til noget stort med adskillige VM-sejre, sejr i Daytona 24 Hours, sejre i den amerikanske IMSA-serie ( svarende til "nutidens" ALMS, dog betydeligt mere attraktiv, da der var masser af Gr. C-biler og fabriksteams fra Nissan, Toyota, Jaguar, Porsche m. fl.) og ikke mindst sejren på Le Mans i 1990. Her satte John Nielsen for alvor Danmark på "racing-verdenskortet". Samtidig var det nok her at ikke-motorsportsinteresserede danske fik øjnene op for sporten!! Resten af historien kender de fleste.


(Foto: Motorsporten.dk)

Jeg har gennem årene flere gange mødt "Super John" til race både i Danmark og i udlandet. Hver gang har det været en positiv oplevelse! Første gang "udenlands" var ved det belgiske Grand Prix i 1985, hvor F1-kørerne boykottede løbet pga. banens belægning. F3000-kørerne valgte at køre og lørdag eftermiddag var der derfor "åbent hus" i F3000-depotet. Her mødte jeg Nielsen og fik en længere snak. Senere er det blevet til flere møder på Le Mans, ved biludstillinger og teampræsentation i "Fun World" i Esbjerg.

Alle klappede i hænderne, da John Nielsen i sin tid meldte sin ankomst i DTC. Bøtten er så sandelig vendt i de sidste par år. Nielsen og hans team "ESSEX INVEST" er blevet dem (næsten) alle elsker at hade! Racerguderne skal vide, at John Nielsen har været indblandet i mange kontroversielle ting i DTC i de seneste år og helt skyldsfri har han sandsynligvis ikke været, MEN mange har været ude med riven efter Nielsen og Team Essex. Jeg fornemmer lidt ham den berømte "Jante" ude i horisonten. Hvadenten man kan li´ det eller ej, så har Team Essex tilført DTC noget super-professionelt.
"Jeg kommer så sjældent ud".men i 2004 havde jeg fornøjelsen sammen med 4 venner, at være gæst hos ovennævnte DTC-team og det var en oplevelse ud over det vanlige!!


(Foto: Motorsporten.dk)

Team Essex og især John Nielsen skal åbenbart være "The Bad Guys" i DTC. I DM-finalen 2004 faldt det mange for brystet, at Jens Møller "ordnede" Casper Elgaards eneste trussel i DM, Henrik Lundgaard. Det skal Casper Elgaard ikke lastes for, han gjorde nemlig hvad han skulle og vandt DM "uden hjælp". præcis som det var tilfældet i sidste weekend. Her "trodsede" Elgaard de to speakere Alstrup og Caspersen. Inden starten på Pre-finalen mente d`herrer nemlig at vi ville se en Casper Elgaard der kørte sikkert og ikke tog nogen chancer. Hvad skete der så. fra en startplacering i anden række skød Elgaard frem på 1. pladsen som han holdt løbet ud! Ydermere kæmpede han sig frem i finalen til en tredjeplads og det selvom det ikke var nødvendigt, da han stadig havde "BigMag" bag sig. Det var en mesterlig præstation af en værdig mester.

Tilbage til John Nielsen! I pausen mellem pre-finalen og finalen blev han spurgt om Team Essex kunne vinde holdmesterskabet: "Jaaa..nu blev det jo tyvstjålet fra os på Padborg Park.." lød Nielsen kommentar og det udløste "spontane" tudefjæs-råb på tilskuerpladserne! Det forstår jeg virkelig ikke.sejren blev da om noget "stjålet" fra John Nielsen. Han fik en tidsstraf for overhaling i gul flagzone, det viste sig efterfølgende at det IKKE var gult flag! Men dommen kunne ikke ændres! Det svarer vel nogenlunde til, at man bliver fængslet for en forbrydelse, det viser sig dog at man ikke er skyldig, men nu er man jo dømt og så kan man ikke løslades!
Jeg forstår fuldt ud John Nielsens harme i denne sag, andre gange kan Nielsens gøren og laden diskuteres, men har de fleste kørere ikke været involveret i "et eller andet"? Jeg tror på, at de fleste af de "uovervejede" ting sker i "kampens hede". Det virker lidt som om man har fået en kærkommen "syndebuk".kigger ham "Jante" frem igen?
John Nielsen har sikkert sagt og gjort ting som kan diskuteres, men de "kære" dommere er altså også lidt hurtigt ude, der var jo også et par episoder i 2004.


(Foto: Motorsporten.dk)

Og hvad er så meningen med den "sang"?
Tja.. jeg mener, at John Nielsen har givet danske motorsportsfans så mange oplevelser gennem årene og ikke mindst har Team Essex været med til at højne niveau´et i DTC. Jeg vil derfor ikke være bleg for at sende et STORT tillykke til Casper Elgaard med den individuelle titel og resten af Team Essex inkl. Super John med holdmesterskabet! BigMag, Lundggard, Edman, Nykjær m. fl. har givet Elgaard god modstand, men set over hele sæsonen, så fik vi den rigtige vinder.
"Det´ jo ik´ så ring´ endda.!"

Them

Læs mere om:
  • John Elgaard Nielsen
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her