Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Den Blå Avis MC 600 Challenge

Stopper han?

MC600
Challenge 

06/10/05 

Fremtiden er usikker for Thomas Hansson
Thomas Hansson, Slagelse, afsluttede i den forgangne weekend sin første fulde sæson i Den Blå Avis MC600 Challenge. Men det kan meget vel også gå hen at blive hans foreløbigt sidste i serien.
 

"Som det ser ud nu, har jeg simpelthen ikke råd til at starte en ny sæson næste år. Jeg har i år haft et par sponsorer - Malergården Høng og SuperBest i Høng - men jeg har brug for flere hvis det skal hænge sammen økonomisk," siger vestsjællænderen.

"Hele sæsonen igennem har jeg forbedret mine præstationer i Challenge Cup og ligger nu pænt placeret i midterfeltet. Det er kun gået fremad, og min selvtillid er bare blevet bedre og bedre, som sæsonen er skredet frem," siger Thomas Hansson, der sluttede Den Blå Avis MC600 Challenge på en sammenlagt tyvendeplads, men som også vandt bronze i DM i Road Racing i Super Sport-klassen.

"Det har været meget lærerigt og sjovt at køre blandt eliten - men der bliver bestemt ikke givet ved dørene i Challenge Cup," siger køreren fra Kawasaki Dunlop Racing Team. "Teamet har hjulpet mig utroligt meget, og det har givet mig en masse ny viden. Derfor er det naturligvis ærgerligt, hvis jeg skal stoppe nu. Men jeg kan - og vil ikke - sætte mig i en stor gæld for at fortsætte med motorsporten."

Fotograf: Birger Vilén.

DBA MC600 Challenge

Læs mere om:
  • 02/10/05 - Jyllandsringen - MC600 Challenge
  •