Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Peter Ager: "Det har været en god sæson"

Clio Cup - DK 
04/10/05 

Clio CupEfter en testdag på Jyllands-Ringen forud for DM Finale weekenden, så var Clio Cup køreren Peter Ager fortrøstningsfuld op til weekendens løb.
 

Planen var at komme med i den forreste halvdel af feltet, og se hvad det så ellers kunne blive til.
Med 24 biler til start i den meget tætte mærke klasse, så vidste Peter godt at det ikke ville blive en let opgave - alle var opsatte på at slutte sæsonen af med et top resultat.
I lørdagens fri træning kørte Peter 13. hurtigste tid, og var dermed kun en plads fra målet.
Den ene plads hentede han i tidtagningen, der også blev kørt lørdag, hvor han placerede sig på 12. pladsen.


Peter Ager på vej mod 12. pladsen i tidtagningen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Humøret fejlede ikke noget da Peter kørte ud på banen til søndagens første løb, men det gjorde det to omgange senere, da han måtte stoppe sin Clio Cup racer!
En konkurrent havde været lige nærgående nok - og det havde slået styretøjet 50 millimeter ud af kurs!

Raceren blev klar igen til det andet løb takket være en stor indsat i pitteltet fra Team MotorMasters side, men med en startplacering nede bag i feltet, så var et topresultat udelukket.
Peter kæmpede dog alligevel det bedste han havde lært, og tog placering efter placering, således at han midt i løbet var oppe på 5. pladsen, men han måtte desværre lade et par af konkurrenterne slippe forbi igen på de sidste omgange, og han sluttede derfor på 14. pladsen.


Peter Ager's Clio Cup racer med 'slidmærkerne' fra race 1 som et tydeligt bevis på hvor tæt kampene er i Clio Cuppen.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Det har egentlig været en god sæson, blot med et lidt træls resultat, men jeg fik her ved DM Finalen vist at jeg har farten" - udtalte Peter Ager efter løbet og fortsatte - "skal vi være med igen næste sæson, så skal der flere træningsdage til, hvis vi skal være med længere fremme i feltet. Der skal herfra lyde en stor tak til Team MotorMaster, mine mekanikere samt ikke mindst mine trofaste sponsorer."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 02/10/05 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •