Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Philip tændt før DM Finalen

Danish
Touringcar
Challenge 

28/09/05 

Løbet på Padborg Park for 14 dage siden har Philip Andersen nu lagt bag sig, i stedet ser han frem til weekendens DM Finale på Jyllands-Ringen, hvor han håber at han kan slutte sæsonen med et flot resultat.
 

Sæsonen 2005 er gået rigtig godt for Philip, og det har bekræftet hans valg om at skifte over til Team Essex Invest, hvor han gennem et godt samarbejde med teamet har scoret mange flotte resultater.


(Foto: Motorsporten.dk - Nimo Foto)

Dog blev løbet på Padborg Park skæmmet af en dårlig startplacering, noget som Philip har tænkt meget over siden da:
"Jeg har til de to sidste løb lavet fejl i tidtagningerne, de fejl har vi nu analyseret, så jeg forhåbentlig ikke gentager dem."

Når man ser tilbage på sæsonens DTC løb, samt på hvor Philip har kørt de bedste resultater hjem, så har det været på Jyllands-Ringen, hvilket selvfølgelig er med til at sætte ham endnu mere op til DM Finalen.
Som yderligere forberedelse til løbet, tester Philip på banen hele dagen i dag, ligesom han i går var på Padborg Park for at gennemføre et stort sponsorarrangement.

"Som minimum skal jeg slutte sæsonen ligeså godt som jeg startede den, men jeg skulle da gerne se at komme lidt længere frem i feltet, så jeg kan få rettet op på point tabet fra Padborg Park - noget som ikke er umuligt, hvis jeg slutter det sidste løb med et par gode placeringer" - udtaler Philip Andersen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Før DM Finalen indtager Philip 10. pladsen i kørernes mesterskab, og i teammesterskabet indtager han 4 pladsen sammen med teamkollega Jens Reno Møller fra Team Essex Invest Development.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 02/10/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •