Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Kan masteren blive mester?

Saxo Cup 
25/09/05 

Årets pointjagt i OK Saxo Cuppen går ind i sin afslutne fase. Af årets 18 løb skal de to sidste køres på Jyllands-Ringen den 1. - 2. oktober, og intet er afgjort endnu.
 

Efter de 16 løb har en virkelig godt kørende # 5, Thomas Wulff formået at indhente og overhale den hidtil førende # 1, Tommy Nygaard, så Thomas nu fører med to point. Thomas Wulff er OK Saxo Cuppens ihærdige cup-master - kan han nu også slutte sæsonen med at kalde sig cup-mester?

Efter 14 løb lå Thomas Wulff på andenpladsen, stærkt presset af # 30, Dan Birkelev. Men ved sæsonens næstsidste løbsweekend på Padborg Park scorede Thomas en første- og en femteplads, samtidig med at Dan Birkelev kørte to dårlige løb. Det gav Thomas Wulff afstand til Dan Birkelev, og da de førende Tommy Nygaard havde nok at gøre med at køre en tredje- og en femteplads hjem, smuttede Thomas Wulff forbi.

Så fører Tommy Nygaard

Men - men, når det endelige resultat skal regnes ud, skal de to dårligste løb fratrækkes. Og da Thomas Wulff her ingen nittere har at fratrække, ryger der p.t. 30 gode point. For Tommy Nygaard ryger der 15 point, og så er Tommy lige pludselig foran igen, og nu med 13 point. Den lidt uheldige Dan Birkelev kan nøjes med at fratrække 1 point, og så ligger han lunt på tredjepladsen 25 point efter Thomas.

Så man må sige, at det svinger i årets OK Saxo Cup, og de førende ligger meget tæt. Da en førsteplads giver 30 point, derefter 25 - 22 - 20 - o.s.v, kan det kun blive en meget spændende ved finalen på Jyllands-Ringen næste weekend.

OK Saxo Cup 2005 slutstillingen efter 16/18:
(to dårligste ikke fratrukket).
1. Thomas Wulff 360.
2 Tommy Nygaard 358.
3 Dan Birkelev 306.
4 Claus Christensen 294.
5 Jørn Vestergaard 271.
6 Kenneth Jakobsen 269.

OK Saxo Cup 2005 slutstillingen efter 16/18:
(to dårligste fratrukket).
1 Tommy Nygaard 343.
2 Thomas Wulff 330.
3 Dan Birkelev 305.
4 Claus Christensen 294.
5 Kenneth Jakobsen 267.
6 Jørn Vestergaard 271.


Læs mere om:
  • 02/10/05 - Jyllandsringen - Saxo Cup
  •