Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Brasiliens GP - Teams previews - Top 5

Formel 1 
22/09/05 

Spændingen stiger. Vil Fernando Alonso sikre sig titlen i Brasilien? Dette kan ske på søndag. 25 points er forspringet til Raikkonen og der er 30 at køre om i resten af sæsonen.
 

Der bliver med garanti regnet, ganget osv. alle steder. Hvilke teoretiske muligheder er der for at Alonso vinder sit første VM på søndag, og hvilke teoretiske muligheder har Raikkonen for at gøre det samme? Skal spændingen bevares, skal Raikkonen vinde og Alonso må ikke få mere end fem points. Så er der forskellen 20 points, og regn så selv resten ud. Så er der noget med en sejr til hver, og flest vundne sejre. Men mesterskabet kan blive afgjort søndag aften dansk tid.

Renault:
Renault kan på søndag sikre Alonso mesterskabet. Men det gælder i særdeleshed også for teamet om at sikre sig så mange points som muligt i konstruktørmesterskabet. Nøgleordet for Renault har i de seneste løb været stabilitet. Evnen til at have en bil der kan køre hjem hver gang - helst i toppen - og samtidigt slutte et løb på de højeste pointgivende placeringer. Det gælder også denne gang. Alonso har samlet på podieplaceringer i denne sæson, og en mere af slagsen vil sikre ham verdensmesterskabet i år. Briatore vil dog også gerne have at Renault vinder konstruktørmesterskabet. Det kræver top indsats fra begge kørere og ikke mindst teamet, der ikke altid har været lige heldige med Fisichellas bil. Renault har hele setuppet klar. Motor, chassis og aerodynamik. Det eneste man har lidt tanker omkring er dæk og banetemperatur. Kørerne er selvfølgelig opsatte på at gøre det bedst muligt. Alonso kan nøjes med en tredjeplads, hvis Raikkonen vinder. Fisichella har ikke noget at køre for andet end teamet, som skal have alle de points de kan hente. Men motivationen er i top hos begge. Der skal hentes points, mens man samtidigt håber på at nærmeste konkurrent forsat gerne må være ustabil på den ene eller anden måde. De sidste forberedelser - når der tales test - var henlagt til Silverstone, hvor flere af de sædvanlige ting blev testet og afprøvet. Renault er klar når det brasilianske GP startes på søndag.

McLaren:
McLaren har alt at køre for. Teamet ligger til at kan vinde både konstruktørmesterskabet og kørernes mesterskab. Bedst ser det ud for konstruktørmesterskabet hvor pointforskellen ikke er ret stor. McLaren er stærke i øjeblikket, og det vil man selvfølgelig prøve at udnytte. Målet er at få 18 points med fra Brasilien - med andre ord én et-to sejr. Nu skal vi ikke nævne ordet teamordrer, men mon ikke at der køres for så mange points som muligt til Raikkonen - Montoya kan ikke nå en titel. Teamet testede i sidste uge på Silverstone, hvor Alex Wurz og de la Rosa hvor fokus var på dæktest og dækvalg til Brasilien. Det skete i stort samarbejde med Michelin. Grundet den meget ujævne Interlagos bane, så har man også prøvet at kalkulere sig frem til den rigtige ridehøjde på bilen. Den skal være lidt højere uden at det går udover over bilens andre egenskaber. Stabilitet under nedbremsning er en anden ting som er væsentligt - især på denne ujævne bane. Kørerne er selvfølgelig fokuseret på at det er dem der skal være i toppen når løbet bliver flaget af. Raikkonen pointerer dog at der trods gode overhalingsmuligheder, stadig er vigtigt at få en så god kvalifikation som muligt. Der kan være problemer i første sving lige efter starten. Det er før set i det brasilianske GP.

Ferrari:
Ferrari har ikke så meget at køre for. To ting er der dog at køre for i Brasilien. Tredjepladsen i VM skal bevares ligesom M. Schumachers ditto, og så er det dét sidste brasilianske GP for Barrichello for Ferrari, så her satses der måske lidt. Shell har meldt ud at man ikke har nye olier og brændstoffer med denne gang. Dog har man valget mellem to forskellige motorolier. Eftersom samarbejdet mellem Shell og Ferrari forsætter, så er udviklingen af nye produkter til 2006 sæsonen for længst startet. Udviklingen af 2005 produkter er stoppet. Teamet testede i Spanien i sidste uge lige som andre teams gjorde, dog var det på Jerez Ferrari testede. Som tidligere nævnt, er det kun de nuværende placeringer at forsvare, intet kan vindes i år for Ferrari. Så arbejdet med bilen, må absolut bære præg af at følge med tempoet hos de konkurrerende teams. Hjemme i Maranello har man i stedet vendt fokus på 2006.

Toyota:
Toyota jagter Ferrari i kampen om tredjepladsen hos konstruktørerne. Det er ikke umuligt for Toyota idet det kun er 10 points der skiller dem. Men uanset om Toyota bliver treer eller firer i det samlede regnskab, så har teamet opnået det bedste resultat nogensinde, og måske endda bedre end realistisk set kunne have håbet på. For kørerne er det en glædelig udfordring at komme til Interlagos. Dens lidt særegne karakteristik, giver udfordringer som man ikke får andre steder. Men begge kan li' banen. R. Schumacher siger mest direkte, at kan man finde det rigtige kompromis mellem affjedring, mekanisk greb, aerodynamisk downforce og topfart, så er det muligt at vinde i Brasilien, eller i det mindste at få en podieplacering. Det kræver dog at man ikke starter for langt tilbage, noget især R. Schumacher har været god til, men han har for det meste via temmelig anonym kørsel, alligevel kørt sig i pointene. Trulli er måske lidt mere ukonstant, men har formået at få flere points end R. Schumacher hidtil. Hos teamet er man dog ikke i tvivl om hvad der satses på. Flere points til teamet.

Williams:
Heidfeld er igen ude, så Pizzonia forsætter med at være stand-in for tyskeren. Williams teamet er så småt begyndt at samle på points igen, og kan de forsætte stimen vil stemningen i teamet måske lysne lidt op. Begge kørere får denne gang nye motorer, hvilket måske kan være en fordel i den noget tyndere luft i Sao Paulo. Men alle har denne ulempe af tyndere luft, så det er ikke uvæsentligt at have nye motorer. For Pizzonia er det hjemmebane. Derfor var det en glædelig information for ham at han skal køre her. Det var også Pizzonia - af de to - som testede på Silverstone i sidste uge. Der fik han fornøjelsen af både tørvejr og regnvejr, og det giver ham lidt ekstra i forhold til det måske omskiftelige vejr omkring Interlagos banen. I meddelelsen fra Williams fornemmes der optimisme - om end behersket - efter flere dårlige resultatmæssige GP'er.

Dons

Læs mere om:
  • 25/09/05 - Interlagos - Formel 1 - FIA F1
  •