Weekenden startede ellers meget skidt med en delvis defekt kobling, der ikke gjorde det muligt at sætte fornuftige tider i træningen.
Tidtagningen gik ikke meget bedre, da der for første gang, efter at bilen har fået monteret en 6-trins sekventiel gearkasse opstod problemer med en knækket trækaksel.
Et andet tørvejrsset-up i warmuppen søndag middag var ikke den store succes.
![John Hansen havde sin hidtil bedste DTC weekend med Alfa Romeo'en i forbindelse med Padborg Super Prix.](/Galleri_2005/DTC/09-18_Padborg-Park_Padborg-Super-Prix/Alfa-Romeo_John-Hansen_01-[Motorsporten-dk].jpg) John Hansen havde sin hidtil bedste DTC weekend med Alfa Romeo'en i forbindelse med Padborg Super Prix. (Foto: Motorsporten.dk)
Lige efter super polen begyndte det at regne, hvilket man i teamet godt vidste ville forøge chancerne, da den manglende effekt, der er bilens største problem, ikke betyder helt så meget i regn som i tørvejr.
John lavede en god start fra 23. startposisiton og vandt nogle pladser i de første sving - herefter jagtede han nogle af de bagerste kørere og da det ternede flag blev svunget kom han i mål som nr. 15.
![John Hansen fulgte den tidligere DTC mester Michael Carlsen rundt på Padborg Park.](/Galleri_2005/DTC/09-18_Padborg-Park_Padborg-Super-Prix/Peugeot_Michael-Carlsen_01-[Motorsporten-dk].jpg) John Hansen fulgte den tidligere DTC mester Michael Carlsen rundt på Padborg Park. (Foto: Motorsporten.dk)
En startplads som nr. 15 i finalen holdt også gennem første sving og kort tid efter var havde John kørt sig op som nr. 13 og lå i kofangeren på Michael Carlsten i adskillige omgange - stabil kørsel med flotte tider endte i en meget flot 10. plads, hvilket også samtidigt var en 4. plads i privatcuppen - trods det at teamet aldrig har testet i regnvejr.
Team Focus Oil Them
![](https://www.motorsporten.dk/images/ms_link_xsmall.gif) Læs mere om: John Hansen18/09/05 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge |