Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Fire kan gøre det

Danish
Touringcar
Challenge 

22/09/05 

DM-Finale kan blive bagholdsangreb fra Lundgaard og Edman
Efter weekendens Padborg Super Prix er det blevet mere tæt end godt er i Danish Touringcar Championship. I hvert fald hvis man lider af sarte nerver.
 

Blot to points adskiller Jan Magnussen, England, og Casper Elgaard, Århus, i toppen af pointstriden. Men rent faktisk er der yderligere et par bejlere til den eftertragtende DTC-titel!

Intet mindre end fire kørere har nemlig teoretisk og til dels praktisk mulighed for at lade sig hylde som vinder af Danish Touringcar Championship den 2. oktober på FDM Jyllandsringen.

Kombinationen af de middelmådige resultater til Jan Magnussen og Casper Elgaard og et par flotte regnvejrsløb fra Jens Edman, Sverige, og Henrik Lundgaard, Hedensted, gør nemlig, at de to tidligere holdkammerater i går indhentede noget af det tabte.

Med sin dobbeltsejr i både pre-finalen og finalen har Peugeot-køreren således mere end halveret sin manko i forhold til den mesterskabsførende. Inden Padborg Super Prix lå svenskeren 38 points efter nummer et. I dag ligger han blot 18 points bagefter, og hvis han også i årets sidste afdeling af Danish Touringcar Championship kan score 20 points mere end de nærmeste konkurrenter, kan han blive mester.

Også Henrik Lundgaard fik reduceret afstanden noget, om end ikke så meget som sin eks-kollega. Før Padborg Super Prix var han 41 points efter. Nu er efterslæbet 29 points, og der skal derfor nærmest en gentagelse af Jens Edmans dobbeltsejr til, for at han kan gøre sig forhåbninger om en titel i baneløb. Men man skal naturligvis aldrig sige aldrig. Ikke i motorsport. Og slet ikke i Danish Touringcar Championship.

Fotograf: Birger Vilén.
Læs mere om:
  • 02/10/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her