Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault 2000 Danmark

Philip Andersen Cup vinder

FR 2000 DK 
05/09/01 

Formel Renault 2000 køreren Philip Andersen der kører for Team Den Blå Avis kunne allerede denne weekend bryste sig af at være Danmarks første Cup vinder i denne serie.
 

Weekenden startede nu ellers ikke alt for godt for Philip Andersen.
I den første fri træning blev hans tid annuleret på grund af en overhaling i gul flagzone.
Men i den anden tidtagning var Philip tilbage, hvor vi kender ham og har set ham det meste af sæsonen, i pole position 0,133 sek. foran svenskeren Mikael Karlsson.

1. heat blev kørt om lørdagen, og her blev Philip Andersen nr. 2 ca. 4 sekunder efter svenske Robert Bjørkmann.

I 2. heat som blev kørt om søndagen blev Philip Andersen nr. 4 og i dette heat satte han også hurtigste omgang med tiden 54,721 og en gennemsnitsfart på 97,037 km/t.

De point som de to placeringer indbragte sammenlagt med de point der er høstet igennem denne sæson sikrede Philip Andersen første pladsen i cuppen, selv om der endnu resterer yderligere to afdelinger i serien.


(Foto: Motorsporten.dk)

Efter søndagens heat, hvor det var klart at ingen længere kunne indhente teamets nye mester udtalet teamchef Henrik Nymark med et glimt i øjet (og et glas vin i hånden):
"Det er svært at være rigtig pessimistisk lige nu!"
Og det betegnede meget godt den stemning der var i teamet i timerne efter det sidste heat. Alle var lutter smil - STORE SMIL.

Om sæsonen indtil nu og fremtiden udtaler Philip Andersen til Motorsporten.DK:
"Det har været en hård sæson, det var på intet tidspunkt let. Næste sæson håber jeg på at komme til at køre i det Europæriske Mesterskab for Formel Renault 2000 racere. Men det skal være i et top team, jeg vil ikke blot være med, der skal være en reel chance for at kunne slutte i toppen af mesterskabet."

Om dette "top team" skulle være Team Den Blå Avis, kunne/ville han ikke oplyse endnu - da der ikke på nuværende tidspunkt er underskrevet nogen kontrakt for 2002 sæsonen.

Men tro nu ikke at Philip Andersen og Team Den Blå Avis nu bare fester og hviler ud på laurbærbladene nu hvor mesterskabet er i hus.
For teamchef Henrik Nymark gælder det nu om at få teamets anden kører, Tom Keller fra Luxembourg, på anden pladsen i mesterskabet. Samt at forberede Philip Andersen bedst muligt på næste sæson i det Europæriske Mesterskab.


Tom Keller (tv) og den nybagte mester Philip Andersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Som forarbejde til at nå de to ovenfor nævnte mål, så er teamet nu på Nürburgring og teste forud for weekenden hvor de skal deltage i Europa serien.
Derudover skal teamet også deltage i en afdeling af det Tyske Mesterskab. Så gælder det afslutningsløbet på Jyllands-Ringen, og sæsonen afsluttes med deltagelse i Formel Renault 2000 seiens finale på Estoril banen i Portugal.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Philip Andersen
  •