Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Klar Lån & Spar

F1800 
15/09/05 

- til DM prefinalen på Padborg Park
Stadig tre kørere fra Lån & Spar Bank Racing i spidsen af det danske mesterskab i Formel 1800, men som Flemming Schleimann så besindigt siger:
"Det er meget muligt at vi fører med 72 point over nærmeste konkurrent uden for vor eget team, men der er stadig ialt 103 point at køre om, så alt kan ske."
 

Dette gælder hvis det bliver besluttet at kører de to aflyste afdelinger fra Sturup på Jyllandsringen til DM Finalen.

Det er dog på nuværende tidspunkt endnu ikke blevet helt fastlagt af DASU og løbsledelsen, men Flemming forsætter:
"Jeg vil da håbe vi skal køre et løb til, det havde vi jo indstillet os på fra sæsonstarten af. Det er jo for vore unge kørere så utroligt vigtigt at de får kørt så meget som muligt, så de kan få noget løbstræning og matche deres øvrige nordiske konkurrenter. Vi så jo på Jyllandsringen hvor stærke de andre lande er."
Her hentydes til resultaterne fra NEZ løbet på Jyllandsringen til Grand Prixet hvor klassen præsterede det største startfelt i mands minde med hele 30 biler på gridden i begge heat.

#28 David Olsson Sverige kørte 2 flotte DM tredie pladser hjem en i hvert heat, en super indsats som rykkede ham op på siden af team kammeraten Kim Humborstad fra Norge i DM tabellen. David kører også med i NEZ, og slutter her sin rookie sæson af med en flot total 12 plads i det store mesterskab. Et resultat både teamet og den svenske sponsor Veidec er meget, meget stolte af. David har testet i dag onsdag på Padborg Park og ser frem til løbet med spænding.
Testen forløb godt, men var præget af den megen regn, så baneforholdene skiftede hele dagen, men David er fortrøstningsfuld "Banan er kul och jag hadde snabbaste tiden av dom fyra formelbilar som testade idag" fortæller han på telefonen.

#51 Mark Kamstrup Danmark kørte 2 solide DM anden pladser hjem og han viste med sine omgangstider at han også kan være med helt fremme i store NEZ felt.
Han udbyggede hermed sin store DM føring, og havde da også overskud til sidste weekend at stille op for Lån & Spar Bank i Odense til det årlige "Bella Italia" træf på Valdemar slot, hvor publikum kunne blive fotograferet sammen med DM aspirenten, få autografer og en sludder med den altid smilende racerkører. Mark slutter på 18 pladsen i NEZ da det er lykkedes ham at tage point i alle de fire afdelinger han har deltaget i.


Kamstrupperne: Ex. DTC kører Knud Erik og DM førende Mark med 185 point på Lån & Spar Bank Kontoen.
(Foto: Lån & Spar Bank Racing)

#61 Kim Humborstad Norge var ikke helt tilfreds med sit resultat en DM 5 og en DM 4 plads i de to heat hvor han sluttede i den bedste halvdel af NEZ feltet og som en samlet nr. 27 i det samlede resultat af NEZ.
Kim har fået hjælp de sidste par løb fra folkene bag Copytec Racing og er revance tørstende her til Padborg Super Prix på en bane som han har testet en hel del på. Det er helt sikkert at han kommer til Padborg for at vise hvad han duer til, han har flere gange i år vist at han er en af de absolut hurtigste i DM feltet, hvad flere poles og hurtigste omgange vidner om.

#62 Mats Franer Norge kæmpede med alt hvad han har lært indtil nu, for at sikre sig 4 pladsen i det samlede NEZ mesterskab.
Han leverede et godt stykke arbejde og holdt alle de vanvittigt hurtige finner og svenskere bag sig, som ellers aspirerede til at tage pladsen fra ham. At han i det samlede resultat kun blev slået af 3 kørere med enorme budgetter, den ene endda formel 3 kører i England, vidner blot om hvor flot resultatet er af et dansk team og en norsk kører i en af verdenens hårdeste formel serier. Næste gang Mats skal i ilden er til SM finalen på Karlskoga hvor han skal forsvare sin nuværende plads på podiet i SM som tre´er. Såfremt Mats havde deltaget i DM ville han havde indkørt 94 point i de blot fire løb han har kørt med i, så resten af DM feltet kan være glade for at han i år har koncentreret sig om SM og NEZ mesterskaberne.

#69 Ronnie Bodekær Danmark teamets anden rookie kørte to pæne DM p6 pladser hjem og halede point mæssigt ind på de tre nærmeste konkurrenter foran ham i mester skabet, i kampen om den store rookie pokal ligger han nu to´er lige efter David Olsson.
Ronnie var i dag også på Padborg Park for at pudse formen af inden DM prefinalen den kommende weekend, testen forløb godt og der var ikke mange hundrededele ned til de tider David kørte på i dag på Padborg, så "Ronnie the Rookie" er tændt til weekenden.
Ronnie slutter som nr. 33 i det store NEZ mesterskab hvor hele 49 kørere har opnået at tage point. Det smager af meget mere siger han, og er allerede ved at planlægge næste sæson med deltagelse i hele NEZ og DM serien i formel ford 1800.

Silly Season er i fuld gang i racerbilernes konge klasse Formel 1, men den er også godt igang i formel 1 for begyndere nemlig F1800.
"Vi har bedt vore kørere om at tage stillig til hvad de vil til næste år, og om at tage stilling til deltagelse i formel ford festivalen på Branch Hatch allerede her i efteråret. Vi ser gerne at vi kommer til england med mindst tre biler, og at vi har mindst et trebils team i NEZ, SM & DM i 2006" lyder det fra Elvin Nielsen og Flemming Schleimann. "Der er to nye kørere der allerede banker på for et sæde i 2006, så der er gode muligheder for at det skal lykkedes. Men nu koncentrerer vi os først og fremmest om den kommende weekends løb på Padborg, hvor vi skal give vore gæster fra Lån & Spar Bank i Kolding, alle tilskuerne på banen og TV2 Zulu seerne et godt show, om vi så stadig ligger 1,2,3 efter weekenden vil tiden vise.

Lån & Spar Bank Racing / Elvin Nielsen Motorsport

Lån & Spar Bank Racing

Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - F1800 - DM
  •