Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Camilla Stephansen satser på en plads i top 10

Clio Cup - DK 
14/09/05 

Clio CupCamilla Stephansen fik sin bedste placering nogensinde i Clio Cuppen da hun blev nr. 5 på Jyllandsringen til Grand Prixet. Nu skal succesen følges op.
 

Det var en utrolig glad Camilla Stephansen der kørte ud fra Grand Prixet på Jyllandsringen. Bedste placering nogensinde i klassen var sikret efter en dramatisk eftermiddag. Men nu er det blevet hverdag igen, og en ny afdeling venter forude. Padborg Super Prix på Padborg Park afvikles i den kommende weekend. Her håber Camilla Stephansen på en plads i top 10. Femtepladsen var fremragende, men Camilla Stephansen ved også godt at alting skal gå op i en højere enhed for at det lykkes.

Camilla Stephansen:
"Det bliver svært at gentage femtepladsen, men i stedet satser jeg på en plads i top 10 som jeg ved er mere sandsynligt. Det kan jeg køre efter, og det har også været mit mål gennem hele sæsonen."


Camilla Stephansen vil i top igen
(Foto: Motorsporten.dk)

Forudsætningerne er for så vidt klare. Bilen er tjekket efter og justeret hos Pro-Four Racing. Det sidste setup bliver fundet onsdag hvor Camilla Stephansen tester på netop Padborg Park hvor der køres i weekenden.

Og så bliver der mange tilskuere der hepper på Camilla denne dag. Sammen med avisen BT arrangerer hendes fanklub tur til Padborg Park hvor der også bliver mulighed for besøg hos Camilla Stephansen og Pro-Four Racing. Tilskuerpladsen er sikret på en tribune som en af hendes sponsorer, Poetzsch, sponsorerer. Og Camilla er begejstret for initiativet.

"Jeg glæder mig utrolig meget til at hilse på de mange fans som kommer. Nu håber jeg at jeg kan leve op til deres forventninger."
Siger Camilla med et stort smil.

Dons

Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •