Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Raikkonen hurtigst - Montoya på pole

Formel 1 
03/09/05 

Kvalifikationen til Italiens Grand Prix
Efter endnu et motorskifte, må Kimi Raikkonen endnu engang rykke ti felter tilbage når starten går, til det Italienske Grand Prix i morgen. Men hos McLaren kan man trøste sig med at finnen alligevel satte hurtigste tid. Og da Juan Pablo Montoya samtidig var næsthurtigst blev frontplaceringen i teamet.
 

Det er jo langt fra første gang at Kimi Raikkonen har haft problemer med sin motor i år. Fra de andre gange hvor finnen er blevet rykket tilbage i feltet ved vi, at han ofte har haft en ret stor mængde benzin med i bilen. Og med det i tankerne virker hans tid som den hurtigste, endnu mere imponerende.

Længe så det ellers ud til at Ferrari måske havde lavet noget fornuftigt til dagens tidkørsel. Efter sin tidlige exit fra Det Tyrkiske Grand Prix, var Michael Schumacher en af de første på banen. At han var hurtigere end Williams kørerne og de sædvanlige sløve maskine bagerst i feltet, var ikke nogen overraskelse. Men han holdt også sin lillebror bag sig.

Tæt på kom Rubens Barrichello, men ikke tæt nok. Manden der fjernede mesteren fra pole var lidt overraskende Takuma Sato, der kørte en glimrende tid i sin BAR racer, på trods af, at det et par gange så vildt ud. Men japaneren holdt bilen på asfalten og lagde sig i front af feltet.

Da Jarno Trulli så ikke kunne slå den lille japaner, begyndte det for alvor at ligne noget for BAR teamet. Jenson Button kørte hurtigere end sin holdkammerat og kom dermed i front, og de eneste der nu manglede var de fire biler fra de to topteams.

Første mand på banen var Giancarlo Fisichella, der fejlede hele to steder på banen og endte bag Rubens Barrichello. Montoya derimod kørte en fantastisk tid og besatte så pole. Nu var der kun Fernando Alonso tilbage, der kunne true Montoya, for Raikkonen skulle jo ti pladser baglæns.

Alonso kæmpede en brav kamp rundt på Monza, men McLaren-Mercedes kombinationen er stærkere end Renault og Monza passer nu engang bedst til stærke motorer. Men alligevel var han nu ganske tæt på, den lille spaniol. Men Montoya beholdt sin pole position.

For Kimi Raikkonen var missionen enkelt - begræns skaden så meget som muligt. Og det må man sige at han fik gjort. En supertid blev det til, men altså ingen pole til finnen, der endnu engang kan se frem til et svært løb. Og tiden er for alvor ved at løbe ud for McLaren hvis de vil gøre sig håb om at slå Alonso og Renault i den samlede stilling.

Startopstillingen til i morgen lyder: Montoya på pole, foran Alonso. På anden række finder vi de to BAR racere med Button og Sato. Tredie række bliver Jarno Trulli foran Michael Schumacher. Fjerde række Barrichello og Fisichella. Ralf Schumacher starter på femte række foran David Coulthard - og så endelig kommer Kimi Raikkonen. Resten hedder Villeneuve, Klien, Webber, Massa, Pizzonia (der afløser Heidfeld), Monteiro, Doornbos, Karthikeyan og Albers.

Martin Møller-Thomsen

Se også:
Tider fra kvalifikationen
Læs mere om:
  • 04/09/05 - Monza - Formel 1 - FIA F1
  •