Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

DTC spillede over 80.000 kroner ind til Red Barnet

Danish
Touringcar
Challenge 

03/09/05 

Velgørenhedskamp gav et sportsligt nederlag, men en stor økonomisk gevinst
Det kan gode være, at de 18 racerkørere fra Danish Touringcar Championship forrige fredag måtte forlade Hammel Stadion som de store tabere.
 

Michael Klostermann, Gørløse, blev så skadet, at hans racersæson er omme, mens resultattavlen vidnede om et 3-5-nederlag til FC Zulu. Alligevel har de alle stor grund til at juble og strække armene i vejret.


FC DTC mens de endnu troede på sejren.
Stående fra venstre Casper Elgaard, Henrik Lundgaard, Peter Elgaard, Mike Legarth, Jesper Sylvest, Michel Nykjær, Michael Klostermann, René Rasmussen, Jens Møller og Martin Pedersen.
Siddende fra venstre Jens Enemark, Martin Jensen, Jens Edman, Jason Watt, Jørgen Weinreich, David Falch, Jan Magnussen og Michael Carlsen.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Spillerne på det debuterende FC DTC sørgede nemlig sammen med FC Zulu for, at Red Barnet blev kampens store vinder.

Overskuddet af velgørenhedskampen var øremærket hjælpearbejdet i verdens største børnerettighedsorganisation, og efter at man i den forløbende uge har gjort kassen foreløbigt op, står det klart, at Red Barnet vil nyde godt af mere end 80.000 kroner til sit arbejde.

Dette beløb er blevet tilvejebragt takket være en lang række aktiviteter i forbindelse med fodboldkampen. En væsentlig indtægtskilde har været billetsalget samt salg af mad og drikke under kampen, men herudover blev der også solgt reklamepladser på de 18 FC DTC-spilleres Puma-trøjer, som efterfølgende er blevet bortauktioneret blandt landets mange DTC-fans på en netauktion.


Lige så hjemmevant han er på racerbanen, lige så uvant var Jan Magnussen på fodboldbanen. Indsatsen fejlede intet, men nogen sejr blev det ikke til for DTC-esset.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

En af de mere kreative indtægtskilder leverede Leif Grambo. Han er indehaver af Team Peugeot DTC Køge, og efter fodboldkampen lovede han at donere 2.000 kroner for hver gang, hans kører, Martin Pedersen, Køge, opnåede en top 3-placering i privatkørernes DTC Cup. Tre ud af fire gange ramte Peugeot-køreren plet, og det kan Red Barnet nu nyde godt af.

Den officielle overdragelse af de indsamlede penge kommer til at finde sted i forbindelse med DM-Finalen på FDM Jyllandsringen den 2. oktober. Her vil initiativtageren til fodboldkampen, DTC-køreren Jørgen Weinreich, Hammel, overrække en check til en repræsentant for Red Barnet.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •