Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

For hård eller blød straf?

Danish
Touringcar
Challenge 

02/09/05 

John Nielsen mente, at Jan Magnussen skulle have haft hårdere straf
Et af samtaleemnerne efter søndagens syvende afdeling af Danish Touringcar Championship var kollisionen i hesteskoen mellem John Nielsen og Jan Magnussen, begge England.
 

Mens BMW-køreren blev sendt på tværs og måtte udgå af løbet, kunne Toyota-køreren fortsætte, selv om han dog først måtte gennemkøre en strafbane, som han fik for påkørslen.

Netop dommernes taksering af denne forseelse er John Nielsen ikke tilfreds med.

"Han (Jan Magnussen, red.) skærer kurven af, rammer mig og sender mig ud af løbet. Typisk så får han kun en lille straf, en strafbane. Andre ville have fået en stop & go-straf for den samme forseelse", siger John Nielsen i en pressemeddelelse, hvor han bakkes op af teamejer Peter Halvorsen: "Det er uretfærdigt. at Magnussen slap med en strafbane. Andre ville have fået en stop & go-straf for det, han lavede. Jeg vil gerne sige, at Magnussen kørte nogle fantastiske løb denne weekend, men han skulle have haft en hårdere straf."

Jan Magnussen selv mener ikke, at dommerne skulle have været hårdere mod ham.

"Hvor jeg kører, ser det ud som om, han lukker døren på mig, men det ser vist anderledes ud udefra," siger han. "Hvis man følger kameraoptagelserne, så kan man se, at John laver fejl og ryger for langt ud. Jeg vidste, at hvis bare der kom skyggen af en fejl, var jeg nødt til at udnytte det. Jeg får den (strafbanen, red.) for ikke at give plads på indersiden, men jeg kunne ikke bare rykke bilen en meter til side."

På spørgsmålet om, hvorvidt han slap for billigt, svarer Big Mag afvisende.

"Det synes jeg ikke, at jeg gjorde," siger Team Den Blå Avis-køreren. "Der går langt imellem, at jeg roder mig ud i noget, hvor det går ud over andre. Jeg synes ikke, at jeg slipper billigt. Jeg har også læst, at andre fik stop & go, men jeg kender slet ikke forholdet for deres situationer. Dommerne er nødt til at straffe, men de kunne godt have kikket lidt på, hvad Johns rolle i uheldet var. Jeg fik min straf, og jeg tog den, og det hjælper ikke at brokke sig."


Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her