Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Hårdt for dækkene

Danish
Touringcar
Challenge 

02/09/05 

Michel Nykjær sled hårdt på sine dæk
Selv om der er hele otte nye dæk til rådighed for kørerne i hver afdeling af Danish Touringcar Championship, så er det sorte guld ikke noget, kørerne bare kan frådse med.
 

Dækkene skal spares og skånes, så de kan holde hele løbsdistancen, men en gang imellem kommer der situationer, hvor man ufrivilligt får slidt lidt for hårdt på dækkene.

Sådan en situation oplevede Michel Nykjær, Tappernøje, ved Grand Prix Danmarks søndagsafdeling. Køreren i den gule Seat Toledo havde ellers gjort det godt i lørdagens to løb, hvor han scorede to top 3-placeringer, men alligevel var dækkene her ved at udgøre et problem.

"Mine fordæk var ved at være færdige, så da Safety Car kom på banen, lod jeg dæk og bremser køle så meget som muligt. Jeg forsøgte at angribe, da løbet blev givet frit, men havde ikke bid nok i dækkene," fortæller Michel Nykjær om lørdagens finale, som alligevel udløste en andenplads og masser af gode points.

I søndagens finale kom sydsjællænderen dog helt ufrivilligt til at slide på sine dæk. Da feltet rundede det lille knæk på publikumslangsiden, hvor bilerne samtidig er meget lette, sendte en berøring med en konkurrent den gule Seat Toledo ud i et halvspin, hvorfra Michel Nykjær dog reddede den hjem, kun med en stak tabte placeringer og et sæt hårdt medtagne dæk til følge.






(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Pre-finalen sluttede derfor med en syvendeplads, og i finalen blev det blot til en tiendeplads, da Michel Nykjær blev idømt en stop & go for en påkørsel af Martin Jensen, Albertslund.

"Lørdagens løb gik rigtigt godt," udtaler teamchef Carsten Petersen fra Seat Racing Team.

"En tredje- og en andenplads sikrede gode points, og vi fik vist, at vi har farten til at være med helt fremme. Desværre blev vort løb om søndagen spoleret af et skub bagi, der nær havde sendt Michel i kredsløb. Heldigvis reddede han situationen, men det kostede værdifulde placeringer. Stop & go-straffen i finalen, som jeg i øvrigt synes var urimeligt hård, sendte os langt ned i rækkerne. Vi er nu uden reel chance for at blande os i medaljekampen, men vil koncentrere os om at levere godt race i de sidste to afdelinger."


Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •