Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Den Blå Avis MC 600 Challenge

Hole styrer fortsat mod Danmarksmesterskabet

MC600
Challenge 

30/08/05 

- i Challenge Cup
Med sikker kørsel i svær løbsweekend på Jyllandsringen fastholder Søren Hole fra Kalundborg sin føring i kampen om mesterskabet i motorcyklernes Challenge Cup
 

En kontroversiel prefinale om lørdagen, hvor de fleste topkørere - deriblandt Søren Hole - ikke nåede med i løbet, betød at hovedparten af dem måtte starte bagerst i feltet i søndagens finale. Men her lykkedes det Søren Hole at kæmpe sig op fra en startplacering som fjerdesidst og slutte løbet på en 7. plads.

-Starten gik fint, og jeg fik kæmpet mig langt op. Men hen i mod slutningen væltede Steven Tirsgaard lige foran mig, og jeg måtte bremse helt op for at undgå af blive revet med. Det kostede en del placeringer, som jeg ikke kunne nå at indhente, siger Søren Hole.

Samlet set betyder resultatet, at Nicolai Sørensen med en tredjeplads i søndagens finaleløb mindskede afstanden til Søren Hole i kampen om Danmarksmesterskabet i Challenge Cup for 600 ccm motorcykler med ni point.
Søren Hole har efter den tredjesidste afdeling 183,5 point, mens Nicolai Sørensen er oppe på 143 point.


Ingen podieplaceringer denne gang til Søren Hole (i midten) og Søren Lauridsen (til venstre), men tilfredshed i temaet sammen med teamchef Karsten Rasmussen (til højre) over pointhøsten.
(Foto: Kawasaki - Dunlop Racing Team)

- Alt i alt er vi tilfredse, for i dag handlede det om at sikre så mange point som muligt. Og det kunne kun ske ved ikke at oversatse i løbet. Det var det klogeste vi kunne gøre, vurderer Søren Hole fra Kawsaki/Dunlop ved Midtfyns MC Racing Team.

Den vurdering er teamchef Karsten Rasmussen, Årslev, enig i:
- Jeg var nervøs ved starten, fordi alle de hurtigste startede bagerst, og vi skulle for alt i verden undgå at blive trukket med i et styrt, når kampen om at komme frem i feltet gik i gang. Det kan være en kedelig måde at køre race på, men fra nu af og resten af sæsonen bliver vi nødt til at focusere på pointene, understreger Karsten Rasmussen.

Teamets anden kører, Søren Lauridsen, Værløse, nåede heller ikke med i lørdagens prefinale, og måtte derfor starte helt tilbage som den næstsidste i søndagens finale. Alligevel lykkedes det for det unge talent at kæmpe sig op igennem feltet og slutte løbet på en sjette plads - én placering foran Søren Hole. Søndagens finaleløb bød på flere forhjulsudskridninger undervejs for Søren Lauridsen mens han pressede Kawasaki-motorcyklen til grænsen.

- Det var et sjovt race for mig, faktisk det sjoveste i år, og med den startplacering jeg havde, kan jeg kun være tilfreds. Jeg ærgrer mig dog over, at jeg i slutningen af løbet kiksede et gearskift lige før en overhaling på langsiden så den mislykkedes, for ellers kunne jeg have sluttet løbet en plads højere oppe, fortæller Søren Lauridsen. Med resultatet fastholder han en fjerdeplads i den samlede stilling, men de nærmeste konkurrenter rykker nu tættere på.

- Kniven er kommet tættere på struben, og det betyder at der skal kæmpes hårdt i de to sidste afdelinger, siger Søren Lauridsen, hvis mål for sin kun anden sæson i Challenge Cup er en samlet tredjeplads når sæsonen slutter.
Næstsidste afdeling er på Padborg Park den 17. og 18. september.

Kawasaki - Dunlop Racing Team


Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - MC600 Challenge
  •