Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Mange point til Philip

Danish
Touringcar
Challenge 

29/08/05 

Det er en godt tilfreds Philip Andersen der ser tilbage på Grand Prix weekenden på Jyllands-Ringen, hvor han scorede point i alle fire løb.
 

Grand Prix Danmark startede fredag eftermiddag med en fri træning for DTC kørerne, den blev afviklet på en regnvåd bane, og her kørte Philip 10. hurtigste tid i hans Team Essex Invest BMW 320i ud af de 24 kørere der stillede op denne weekend.

Lørdag:
Tidtagningen gik fint for Philip der her kørte sig til en 9. plads, dermed sikrede han sig en plads i Super Pole.
Igen i Super Polen kørte Philip en god tid, men det er et skrapt felt, så han blev placeret som nummer 10. Han kunne dog bryste sig af at være hurtigste Team Essex Invest kører!


(Foto: Motorsporten.dk)

Begge lørdagens to løb - Prefinalen og Finalen - forløb begge godt for Philip der sluttede på henholdsvis 7. og 10. pladserne, dermed var der point i begge løb.

Søndag:
Om søndagen startede man helt forfra igen, da der her ved Grand Prixet bliver kørt dobbelt program for DTC kørerne.

I tidtagningen fungerede Philip's taktik ikke helt, og han kom for sent ud på banen, med det resultat at der var for megen trængsel til at sætte en top tid, og han sluttede på 13. pladsen lige uden for Super Pole.


(Foto: Motorsporten.dk)

I Prefinalen kørte Philip sig fire pladser frem i feltet, og var dermed i den forreste tredjedel af feltet til Finalen.
Da starte går til Finalen laver Philip en fantastisk start og er nede i første sving som nummer fire, men her bliver han påkørt bagfra og sendt af banen med en 'død' BMW racer.
Philip kan dog få startet sin racer igen og kommer tilbage på banen som sidste mand. Et andet uheld på banen resulterede i at Safety Car'en må ud, og det gav Philip en mulighed for at køre sig op til feltet. Da løbet igen bliver givet frit starter Philip en hårdt kamp for at komme frem gennem feltet, og på de omgange der er tilbage kører han sig op på 9. pladsen, så igen er der point i begge løb.

"Generelt set er jeg godt tilfreds med weekenden, jeg kunne køre mig til en plads i Super Pole om lørdagen, og tilmed som bedste Team Essex Invest kører, bagefter scorede jeg point i begge løbene, så det var også ok" - udtaler Philip Andersen - "derimod var der ærgerligt ikke at komme i Super Pole om søndagen, men vores taktik fejlede, det vil ikke ske igen! Prefinalen gik ganske fornuftigt, og i Finalen lavede jeg en perfekt start og kører ind i første sving som nummer fire, da jeg bliver skubbet af banen - da BMW'en gik ud der var jeg bange for at løbet var slut, men jeg fik den igang igen og hjulpet af Safety Car'en kommer jeg op bag feltet. Og senere kan jeg køre mig op på 9. pladsen - det gav flere gode point i mesterskabet."


(Foto: Motorsporten.dk)

De fire løb gav Philip tilsammen 30 point til DTC kørernes mesterskab, hvor han med 91 point indtager 9. pladsen.
I team mesterskabet ligger Team Essex Development, Philip Andersen og Jens Reno Møller, nu på 4. pladsen med 149 point.

Næste gang Philip skal på banen bliver den 17. og 18. september, på Padborg Park.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •