Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Dramatisk start

Danish
Touringcar
Challenge 

29/08/05 

Søndagens finalestart var præget af flere kollisioner
Der var masser af dramatik, da starten gik til finalen under søndagens syvende afdeling af Danish Touringcar Championship.
 

I midten af feltet var det Philip Andersen, Risskov, og Mike Legarth, Vamdrup, som kørte sammen, så sidstnævnte fik ødelagt sine muligheder for at gennemføre løbet. Men også på de bageste rækker var der uro.


(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Efter at være udgået fra pre-finalen med bl.a. en ødelagt fælg skulle Jens Møller, Ikast, starte bagest i finalen. Som bekendt er den baghjulstrukne BMW feltets ubestridt bedste starter, og det kunne uldjyden udnytte til at komme et par pladser frem, da lyset skiftede fra rødt til grønt.


(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Efter 100-150 meter lå han således på linie med de to Toyota-kørere, René Rasmussen, Frederikssund, og Jørgen Weinreich, Hammel, og i den tætte fight på vej ned på første sving samlede bilerne sig gradvist, og det hele kulminerede, da hjulene på et par af bilerne berørte hinanden. I et nu blev Jens Møller sendt til vejs i noget, der lignede Grand Prix Grys rejehop, alt imens Jørgen Weinreich og René Rasmussen spandt på så dramatisk vis, at også Carsten Leveau, København, ufrivilligt blev involveret i løjerne.


(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Da støvet havde lagt sig, var Jens Møllers BMW meget solidt plantet i dækmuren foran en jordvold, mens Jørgen Weinreichs Zulu-Toyota holdt ukampdygtig på langsiden, så sikkerhedsbilen måtte sendes på banen. Til gengæld kunne Carsten Leveau og René Rasmussen hurtigt få deres biler på ret spor igen, og for den tidligere Road Racing-stjerne gik det endda så godt, at han kørte sig frem til en generel ellevteplads blandt de femten kørere, som fik målflag.


Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her