Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Lidt statistiske facts

Danish
Touringcar
Challenge 

26/08/05 

- forud for Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen
Morten Alstrup har endnu en gang været arkiverne igennem, og fundet masser af spændende oplysninger om Grand Prix'erne på Jyllands-Ringen.
 

Vidste du...?

.at Jan Magnussen, England, er den eneste kører, der har vundet finalerne både lørdag og søndag ved Grand Prix Danmark? Det skete i 2002, hvor han kørte for Peugeot Statoil Motorsport.

.at Peugeot har vundet otte af de i alt elleve finaler, der blevet kørt ved Grand Prix Danmark? Det er blevet til fem sejre for 306- og tre sejre for 307-modeller. BMW, Nissan og Seat er hver noteret for en Grand Prix-sejr.

.at Kurt Thiim, Luxembourg, tangerer rekorden for at have deltaget i flest forskellige bilmærker, når han lørdag får comeback med Hartmann Racings Honda i DTC? Veteranen har tidligere deltaget med Volkswagen, Toyota og Renault. De to hidtidige rekordindehavere er Jørgen Weinreich, Hammel, og Kent Bo Lauridsen, Hørning, som har kørt i fire forskellige bilmærker.

.at samme Kurt Thiim får startnummer 18? Selv om dette startnummer ikke har været i brug siden DM-Finalen i 2003, så har det givet jackpot en gang tidligere, da Michel Nykjær, Tappernøje, netop vandt lørdagsfinalen ved Grand Prix Danmark samme år.

.at John Hansen, Kruså, og Martin Jensen, Albertslund, fejrer jubilæer ved Grand Prix Danmark? Lørdagens DTC-afdeling bliver nummer 10 for Alfa Romeo-køreren, mens søndagens DTC-afdeling bliver nummer 40 for sidste års bronzevinder.

Fotograf: Birger Vilén.


Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •