Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Ingen pauser til Ternvalt

Special Saloon 
19/08/05 

Sidste weekend deltog Clio Cup køreren Jesper Ternvalt i Special Saloon Car løbet på Padborg Park, og den kommende weekend stiller han op i samme klasse på Ring Djursland.
 

For Ternvalt blev det en blandet weekend på Padborg Park, dels var vejret blandet mellem regn og sol, og dels var hans to resultater milevidt fra hinanden.

De to tidtagninger gik begge fint for Ternvalt, så han var tændt og klar til første heat, men da starten gik, knækkede der en trækaksen på hans Renault Clio racer - og dermed var det løb ovre allerede inden det kom i gang.
Løbet blev vundet af teamkollega Peter Hansen.

Med kun halvanden time til det næste løb, så var gode råd dyre, for Ternvalt havde ikke nogen reserve aksel med - men her viste et konkurrerende team fra Clio Cuppen sig som redningen, Kim Boisen fra Fleggaard teamet skaffede en trækaksen fra Jesper Davidsens racer, der pt er under genopbygning efter hans uheld på Ring Djursland forrige weekend.
Så efter hektisk aktivitet i teamet, med montering af akslen, kunne Ternvalt køre ud til starten på andet heat.
Her kvitterede han for mekanikernes indsats ved at køre en tredje plads hjem, på trods af at han blev påkørt af en Super Cup kører, hvilket kostede en del tid inden kursen igen var den rigtige.


Jesper Ternvalt på vej mod trejde pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk - Anders Molin)

Så på trods af uheldet med trækakslen, så blev det alligevel en god weekend for Jesper Ternvalt og JP Motorsport.
Som kronen på værket slog han teamkollega Peter Hansen, der sluttede løbet på 4. pladsen.

Teamet er nu ved at klargøre raceren igen, da Ternvalt skal i aktion allerede den kommende weekend, hvor han deltager i Special Saloon Car klassen ved 'Classic Car Meeting' på Ring Djursland.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 21/08/05 - Ring Djursland - Classic Car Meeting
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her