Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Nye mål for Sylvest

Danish
Touringcar
Challenge 

20/08/05 

- efter podieplaceringen ved Ring Djurslands 40 års Jubilæumsløb
Det var med en vis forventning at Sylvest Motorsport møde op til weekendens 40 års jubilæumsløb på Ring Djursland. Siden løbet på Sturup Raceway har teamet knoklet på at løse de rystelser i bilen der har drillet Jesper Sylvest de senere løb.
 

Efter at have skiftet bremser, rataksel samt dele af gearstangsforbindelserne var det endelig tid til at se om sommerens hårde arbejde ville bære frugt. At TV2 samtidig havde valgt det ambitiøse privat team som "sende-studie" under weekendens løb var kun en ekstra moral booster.


(Foto: Anni Hansen)

Dette års DTC-løb på Ring Djursland endte da også med et særdeles tilfredsstillende resultat, idet den lange sjællænder med en flot 3 plads i privatcuppen , viste at man endnu ikke skal afskrive Jesper Sylvest i det samlede mesterskab i cuppen.

Weekendens sportslige resultater blev grundlagt i lørdagens tidlige warm-up, hvor Jesper i det fedte føre var femte hurtigst. Unægtelig håbede teamet at weekends blandede vejr ville fortsætte da det i langt højere grad stiller krav til føreren frem for bilen. Men vejrguderne ville det anderledes og DTC tidtagningen blev kørt i strålende solskin.

Tidtagningen var præget af afkørsler og rødt flag, her var Jesper med blandt de tolv hurtigste og dermed i den eftertragtet Super Pole indtil der manglede få minutter, desværre var der nogen der ikke kunne klokken og tidtagningen blev først flaget af da der var gået mere end 27 minutter mod det efter reglerne 25 min. I de ekstra sidste minutter lykkedes det flere andre teams at forbedre deres tid, hvilket skubbede os ud af super-pole til en 14.plads. Ærgeligt for teamet der ellers ved perfekt strategi og hurtigt arbejde inden for tidsrammen endelig troede at en plads i super-pole var hjemme, men sådan er "gamet" i DTC. Positivt var det dog at Jesper kun var 2/10 af et sekund fra nr 9 Rene Rasmussen og yderligere kun 5/10 af et sekund efter manden i pole Martin Jensen og således beviste Sylvest at farten er der.

I prefinalen får Jesper en okay start og kommer godt ind i rækkerne på vej ned mod banens første sving. Henover distancen vinder Jesper en enkelt placering og kommer i mål som nummer 13. Finaleheatet starter fra 13. pladsen og indersporet, men hvad prefinalen manglede i spænding blev så sandelig opvejet af finalen. Hurtigt kommer Jesper op til en gruppe bestående af Rene Rasmussen, Phillip Andersen og Jens Møller. Indenfor de næste par omgange smutter Jesper forbi både Jens og Phillip og følger fint med Rene Rasmussen , men lidt over halvvejs må Jesper slippe da fordækkene bære præg af den hårde kørsel. Bagfra får Phillip Andersen igen kontakt og da denne ikke er tællende i Privat Cuppen gør Jesper plads til en overhaling.Resten af finalen forsvarer Jesper det bedste han har lært og det gav teamet en elvte plads generelt og en tredjeplads i Cuppen for privatkørerne.


(Foto: Anni Hansen)

Jesper udtaler: "Ikke mindst sportsligt, men også rent moralsk var det en god weekend for os. Vi fik igen vist at vi kan være med og generelt oplever vi positivt fremgang med bilen, hvor vi nu endelig har fået løst nogle af vores problemer. I mesterskabet betød weekends resultat at jeg rykkede frem i den samlede stilling og nu indtager en 6 plads i Privat Cuppen. Og som altid sætter jeg jo høje mål så et tilfredsstillende resultat for sæsonen vil være tredje pladsen!"

Næste løb i dette års DTC-mesterskab er Grand Prix løbet på Jyllands-Ringen i weekend 27. og 28. august 2005.

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • 07/08/05 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her