Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Den Blå Avis MC 600 Challenge

Op- og nedtur for Jan Christiansen

MC600
Challenge 

14/08/05 

Der var også noget positivt ved weekenden på Ring Djursland for Ducati-køreren
Ligesom flere af de andre teams i Den Blå Avis MC600 Challenge havde Italian Bike Store Racing Team også brugt sommerferien til at teste i udlandet, hvor man kunne konstatere, at Ducati-raceren passede noget bedre end på de hjemlige baner. Alligevel var man meget positive forud for sidste weekends 40 års Jubilæumsløb.
 

"Jan Christiansen synes banen er underholdende og har haft gode resultater på tidligere," beretter teamchef Tom Haasum. "Tidtagningen lørdag morgen gik også særdeles godt. Banen var stadig våd efter nattens regn, hvilket passede Jan rigtig godt, da dette markant reducerer de forskelle, der måtte være mellem de enkelte motorcykler. Jan kvalificerede sig også på en femteplads og var kun marginalt langsommere end den hurtigste tid."

Ovenpå dette flotte resultat var pre-finalen en virkelig nedtur for Jan Christiansen, Søborg, og det øvrige Italian Bike Store Racing Team. Godt nok var Ducati-køreren fremme blandt de førende i starten, men han satte tid til, da han måtte udenom Steven Tirsgaard, Herning, og Nicolai Sørensen, Thisted, der var kollideret.

"På 5. omgang skete der desværre et voldsomt uheld, hvor Jan styrter i udgangen af Djurslands eneste venstresving og falder af motorcyklen," beretter Tom Haasum. "Umiddelbart uskadt men desværre var Ole Kristiansen lige i baghjulet og kunne ikke undgå at ramme Jan. Uheldigvis kørte Ole direkte ind i nakken på Jan for derefter at køre over hovedet."

Den voldsomme medfart slog Jan Christiansen bevidstløs, hvorfor løbsledelsen valgte at stoppe løbet, så den uheldige Ducati-kører kunne komme på hospitalet.

"Heldigvis blev det på hospitalet konstateret, at der ikke var sket nogen knogle- eller nerveskader, kun en meget øm og forslået nakke," siger Tom Haasum. "Vi forventer at være klar til næste afdeling på Jyllandsringen og krydser fingre for både regnvejr, og at de andre kører vil nøjes med at køre på banen og ikke også på nakken af Jan!"

Fotograf: Birger Vilén.
DBA MC600 Challenge

Læs mere om:
  • 07/08/05 - Ring Djursland - MC600 Challenge
  •