Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Stor forskel fra testen

Danish
Touringcar
Challenge 

14/08/05 

Løbsweekenden gav til dels et andet billede end forårstesten
Ring Djursland er en af de mere specielle baner i årets DTC-serie, og det er ikke kun, fordi det her hele tiden går op og ned. Det specielle er også, at der i løbet af sæsonen ikke er mulighed for at teste på banen.
 

Den eneste mulighed, som findes, er den årlige testweekend, som starter sæsonen. Den fandt i år sted den 23.-24. april, og det var på basis af de tider og erfaringer, som teamene opnåede, at de forberedte sig til forgangne weekends 40 års Jubilæumsløb. Men ikke alt gik, som mange havde troet.

"Vi var hurtige i testkørslerne i foråret, så vi troede til at starte med, at vi havde tingene under kontrol, men det viste sig, at vi tog fejl," fortæller Jens Edman, Sverige, på sin hjemmeside.

Sammen med sin kollega hos Peugeot Sport Danmark, Martin Jensen, Albertslund, havde svenskeren været blandt de tre hurtigste under forårets test på Ring Djursland. Men i løbet af DTC-weekenden kom man slet ikke i nærheden af de tidligere tider. "Vi justerede bilens indstillinger efter hvert pas, og det blev bedre og bedre hele tiden. Men ikke tilstrækkeligt," konkluderede Jens Edman, der relativt set var en af de kørere, som gjorde det dårligt i forhold til forårets test.

Hans bedste omgangstid for hele weekenden var ni tiendedele af et sekund dårligere end det, han præsterede i foråret, men med en enkelt undtagelse - René Rasmussen, Frederikssund - satte alle kørere langsommere tider under løbsweekenden (træning, tidtagning, Super Pole, pre-finale og finale) end under testen.

Mange ting spiller ind, og derfor kan de være svært at sammenligne tiderne fra testdagen og løbsweekenden. Under en løbsweekend er der begrænsning på antallet af dæk, ligesom temperaturen trods den dårlige danske sommer er højere i starten af august end i slutningen af april. Samtidig var minimumsvægten for feltets forhjulstrukne biler blevet 10 kg lavere siden sidst.

Det er sådanne overvejelser, de deltagende teams står overfor, når de skal vurdere deres indsats. Men for nogen gik det virkelig i den rigtige retning.

"Vi havde under testen i foråret kørt gode tider, hvor vi var ca. 8/10 sek. efter den hurtigste kører," fortæller teamchef Kent Bo Steffensen, Volvo Motorsport Danmark. "Vi vidste, at vi havde fået en meget bedre motor og havde samtidig arbejdet meget på at lette bilen, så vi kunne komme ned på minimumsvægten."

Resultaterne udeblev da heller ikke. Jason Watt, Herlev, var kun en tiendedel fra sin bedste omgangstid fra forårets test, og blandt de kørere, som har været på Ring Djursland to gange i år, rykkede han fra en ellevte- til en syvendeplads. Men i toppen var alting uændret. Her var det begge gange Casper Elgaard, Århus, og Martin Jensen, der var hurtigst.

Testweekend       Løbsweekend         Forskel
Rene Rasmussen 53,074 52,818 +0,256
Jason Watt 52,485 52,611 -0,126
Gunnar Kristensen 53,017 53,263 -0,246
Henrik Lundgaard 52,032 52,362 -0,330
Jan Magnussen 51,943 52,336 -0,393
Jørgen Weinrich 53,197 53,620 -0,423
Hans Hartmann 53,052 53,489 -0,437
Jens Reno Møller 52,389 52,836 -0,447
John Nielsen 51,763 52,329 -0,566
Kim Lund Johansen 52,679 53,262 -0,583
Martin Pedersen 52,192 52,860 -0,668
Casper Elgaard 51,544 52,213 -0,669
Martin Jensen 51,600 52,285 -0,685
Philip Andersen 52,219 52,957 -0,738
David Falch 52,263 53,046 -0,783
Jens Edman 51,760 52,667 -0,907
Mike Legarth 52,575 53,768 -1,193

Fotograf: Birger Vilén.
Læs mere om:
  • 07/08/05 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge
  •