Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup Gr. N 2000

Kort weekend for Bruno

Yokohama Cup
Gr. N 2000 

08/08/05 
Yokohama

Denne weekends 40 års Jubilæumsløb på Ring Djursland, blev en kort fornøjelse for Yokohama Cup kørere Bruno Rasmussen.
 

Bruno ankom til banen topmotiveret, klar til at få afprøvet de nye undervognsdetaljer, som viste sig at være et skridt i den rigtige retning.


(Foto: Motorsporten.dk)

I den fri træning satte Bruno den 5. hurtigste tid, og da kørerne var ude til den første af tidtagningerne, så blev det til en 10. plads.
Denne placering forbedrede han i den anden tidtagning til en 7. plads, ud af de 21 kørere der stillede op denne weekend.
Disse placeringer rakte til en samlet startplacering til det første heat som nummer 10, lige midt i feltet.

Det første af weekendens to løb var dog kun 3 omgange gammelt, da uheldet satte ind.
Efter en god start, så var Bruno med fremme i feltet, men i hårnålesvinget for enden af 'Trapperne' blev han meget ublidt skubbet af banen, og skaderne på hans Peugeot 307 EPO racer var så store, at en videre deltagelse i weekendens arrangement ikke var mulig.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det var en tydeligt skuffet Bruno Rasmussen der tog hjem fra Ring Djursland, han ved godt at uheld sker i motorsport, men han betragter dog denne hændelse som fuldstændig unødvendig, da løbet lige var startet, og den 'overivrige' konkurrent havde masser af tid til eventuelt at passere ham på et senere tidspunkt!

Der forestår nu et betydeligt arbejde, med at få raceren løbsklar til Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen den 27. og 28 august.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 07/08/05 - Ring Djursland - Yokohama Cup Gr. N 2000
  •  
     

    Yokohama Cup Gr. N 2000 nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: