Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Tror på godt resultat

Danish
Touringcar
Challenge 

03/08/05 

Michel Nykjær har vist, at han kan køre stærkt andre steder end FDM Jyllandsringen
Nu er der efterhånden kun ganske få dage til, at anden halvdel af 2005-sæsonen starter i Danish Touringcar Championship.
 

Næste stop er som bekendt Ring Djursland, og det er bane, som mange kørere elsker, men som samtidig også stiller dem overfor mange udfordringer. Det én af de sværeste baner, som serien besøger i år, og da der samtidig kun har været én mulighed for at teste der, bliver der tale om et meget udfordrende løb.

Ét af de teams, som ikke har testet i år på banen, er Seat Racing Team. Men på baggrund af teamets seneste succes med sejren på Sturup Raceway tror fabriksteamet alligevel på et godt resultat.

"Det var dejligt at kunne sætte en stopper for snakken om, at Michel (Nykjær, red.) kun er hurtig på Jyllands-Ringen, samt at han ikke er en god starter," siger teamchef Carsten Pedersen med henvisning til Copenhagen Racing Grand Prix.

"Starten i finalen var perfekt, og hastigheden på banen må, sammen med hvad Michel viste på Padborg Park i anden afdeling klart indikere, at Michel og Seaten er lynhurtige på alle baner. Næste løb på Ring Djursland skulle gerne understrege det faktum. Seat Racing Team er klar, og vi vil gøre vort yderste for at skabe et godt race, samt sikre gode points i mesterskabsstillingen."

Sejren på Sturup Raceway betød, at Michel Nykjær, Tappernøje, tog et pænt skridt opad i den samlede stilling, hvor han nu indtager sjettepladsen. Men resultatet har også haft betydning på andre områder.

"Det er glædeligt at se, at de gode resultater vækker opmærksomhed iblandt sponsorerne, både de eksisterende sponsorer samt potentielle nye sponsorer, der henvender sig med henblik på indgåelse af fremtidige aftaler," fortæller Carsten Pedersen. "Uden økonomisk opbakning fra sponsorer er det ikke muligt at deltage i DTC, og heldigvis er der stadig flere der ser muligheden for at profilere deres virksomheder igennem DTC med den store eksponering klassen nyder."


Læs mere om:
  • 07/08/05 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge
  •