Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Tredje pole lykkens pole?

DTM 
01/08/05 

DTMFor Tom Kristensen tæller kun en podieplads, allerhelst en sejr i den kommende weekends løb på Nürburgring.
 

"Umiddelbart kan jeg ikke bruge meget andet end en sejr, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om titlen, men selv da får jeg svært ved at nå op til Gary Paffett og Mattias Ekström, der altid slutter solidt i pointene. Mine uheld på Hockenheim og senest på Norisring kan direkte aflæses i tabellen, hvor jeg trods en samlet tredjeplads har langt op til mine to konkurrenter. Der er dog stadig fem løb tilbage til at forbedre min position, men de skal forløbe perfekt, samtidig med at både Gary og Mattias skal køre ind i problemer. Først og fremmest gælder det for mig om at fortsætte de gode takter i kvalifikationen og sørge for et godt udgangspunkt på Nürburgring. Skulle det blive til en ny Pole, kan jeg da for pokker ikke løbe ind i en ny skuffelse igen," håber Tom Kristensen.

Siden det skæbnesvangre løb på Norisring, hvor alt gik galt, har danskeren testet på Most-banen i Tjekkiet:
"Vi koncentrerede os om geometrien i Audiens ophæng og om bilens støddæmpere. Sammen med teamets ingeniører har vi fået finjusteret balancen, således at vi over løbsdistancen skulle være blevet endnu hurtigere. Det tegner derfor lyst op til Nürburgring, hvor Audi altid har klaret sig godt. Banen passer vores A4, og eftersom vi ikke vandt på Norisring, får vi i forhold til Mercedes en lille fordel i vægt. Samtidig har jeg altid godt kunnet lide Nürburgring, hvor jeg tilbage i 1991 sikrede mig min første Formel 3-titel," oplyser den syvdobbelte Le Mans-vinder.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 07/08/05 - Nürburgring - DTM
  •