Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

På lørdag bliver rallykørerne sorteret

Rally Sprint 
22/07/05 

De der kan og de der ikke kan!
Det er i NCC Nyrand grusgrav ved Svebølle det sker, og det er ved KOMO's traditionsrige Rallysprint.
I ærbødighed for klubbens store drivkraft og manden bag KOMO's velkendte arrangementer, og som desværre ikke længere er blandt os, har løbet i år fået tilnavnet "Bjarne Gylling Memorial".
 

Peugeot-køreren fra Næstved, Kjeld Seidler er at finde på startlisten, og med den nye og lynhurtige Peugeot 306 er han rykket op i den absolutte vindergruppe.

- Bilen hører hjemme i toppen, og jeg har da også en rimelig erfaring med at køre i NCC Nyrand, men derfra og så til at nå op på skamlen er der virkelig langt. Banen er virkelig god, den er meget svær at køre og så er den nærmest hegnet inde af mega-store sten. Du skal blot være uopmærksom i et splitsekund, så kan du godt ringe efter en ny karosse! Jeg vil som altid køre for at gøre et flot resultatet, efter første heat må vi se hvor tændte vores konkurrenter er, fortæller Kjeld Seidler medens han og hjælperne lægger sidste hånd på bilen inden starten.

DET ER MEGA SVÆRT
Der er tale om intet mindre end Danmarks sværeste rallysprint bane. Ruten drejer næsten konstant, og næsten lige så tit skifter underlaget karakter. Men der ud over er der specielt den nordligste del af ruten - kaldet Olievejen - som vil volde selv erfarne kørere problemer. Den vej har midtvejs et lille knæk, og det skal rammes med en centimeter nøjagtig placering af bilen. Sker det, er grundlaget lagt for en rigtig souveræn tid, men sker det ikke, skal køreren som oftest have hjælp til at komme tilbage på vejen igen!

Og det er lige dér sorteringen sker!
De der kan placere sig isolerer sig i en gruppe helt for sig selv, hvad deres tider angår. De der ikke kan, vælger at "køre" igennem som i et vanligt sving, og dermed placerer de sig også i en gruppe helt for sig selv, men nederst på listen!

LØJERNE STARTER ALLEREDE FREDAG
Fredag aften kl. 20:30 er der træning og dæktest på banen, og det betyder jo stort liv i ryttergården og i udstillingsområdet. Her kan du også finde Peugeot og Seidler Motorsport.
Lørdag fra 09-13 er der kvalifikation til de fire finaleheats som starter kl. 13:30 og det forventes at vinderne vil være på podiet kl. 17:30. Umiddelbart herefter afsluttes arrangementet helt efter traditionerne med et mega grill-party.
Se mere på KOMO-Rally.dk.

Kjeld Seidler


Læs mere om:
  • 23/07/05 - Gammelrand - Rally Sprint
  •