Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup Gr. N 1600

Sprælle frustreret

Yokohama Cup
Gr. N 1600 

30/06/05 
Yokohama

Den stakkes Sprællemand - Jan Petersen - er frustreret, hver gang det går godt for ham bliver han udsat for uheld som gør at han ikke lige får den succesoplevelse som han har fortjent.
 

Lørdagen var nær druknet væk i regn, og Sprælle havde kun trænet 10 min. i tørvejr så det var ikke meget han havde med i bagagen da han skulle kører den 1. tidskørsel. Det begyndte at regne lige inden han kørte over til tidskørslen, så den skulle gennemføres på regnvejrsdæk.
Desværre blev kørerne ikke sendt ud på banen til tiden fordi det begyndte at regne så voldsomt at banen blev oversvømmet med vand. Men at man lod de stakkels kører sidde i en time og 10 min. i deres biler og vente på at blive sendt på banen, var under al kritik. Men kunne da godt have sendt en official hen og sende dem tilbage til teltene..!!

Sprælle tog det som sædvanligt med godt humør, og da de endelig blev sendt ud til banen kunne man da heller ikke mærke at han havde siddet så længe i bilen og ventet.
Han gik frisk til sagen og satte 6. hurtigste tid 1:24,250. En fin tidskørsel og da det blev ved med at regne, så det ud som om at den 2. tidskørsel også skulle køres i regnvejr, så der var måske en forbedring i vente.


(Foto: Motorsporten.dk)

2. tidskørsel blev kørt i regnvejr og igen viste Sprælle at en smule regn ikke kan bringe ham ud af fatning det blev til en 5. plads i 1:19,644. Og læg så lige mærke til den første tid 1:24,250 en forbedring på 5,394 sekunder..!!! Super flot gået af Sprælle, som nu skulle starte 5'er til 1. heat lørdag aften.

Heatet skulle også køres i regnvejr, så der var sandsynlig for at der kunne ske en masse uventet. Sprælle var flyvende i starten, og kørte sig op på en 3. plads, og bed sig fast i den 2 forreste.
Samtidig var han hårdt presset af Peter Juhl som var meget ivrig for at komme forbi, men Sprælle var cool og holdt sine linier, og det gjorde det meget svært for Peter. Men desværre ville Peter Juhl forbi for en hver pris, og i en totalt uovervejet overhaling kører han ind i siden på Sprælle, som lige med nød og næppe holder bilen på banen, at banedommeren ikke straffede den handling er totalt uforståeligt.
Men Sprælle kæmper videre, og selvom der er lidt langt op til 3. pladsen formår han alligevel at kører sig op, og da Ruben Padkjær laver en lille kørerfejl har Sprælle chancen for at gå forbi, men desværre bliver Sprælle for ivrig og kommer lidt for langt ud i svinget, han mister kontrollen over bilen og kører af. Synd for sprælle som havde fortjent sin første podium placering.


(Foto: Motorsporten.dk)

Søndagen 2. heat skulle køres i tørvejr, Sprælle skulle starte 8'er og med en god start kunne det måske godt lade sig gøre at komme frem i feltet. Det bliver dog ikke den bedste start, og Sprælle bliver på sin 8. plads, men igen er han udsat for total uovervejet kørsel.
I et af de snævre sving på Sturup Raceway bliver han igen påkørt af en anden deltager, denne gang ar det så voldsomt at han skal være glad for at der er bur i bilerne. Hans sidedør bliver totalt smadret, og vangen på bilen får også en ordentlig tur.
Han bliver dog på banen og kæmper med Dennis Barth resten af heatet, det lykkes dog ikke Sprælle at komme forbi Dennis, men de to viser at man godt kan kæmpe om placeringer og samtidig bruge hovedet.!!!

Endnu en weekend med lige ved og næsten for Sprælle, men nu skal han også på sommerferie så mon ikke også han møder frisk op til det første løb efter sommerferien.
Hvad hans Peugeot angår, ja så skal den have en ordentlig overhaling på værkstedet så de kan blive klar igen.

Team No Limit Racing


Læs mere om:
  • Jan Petersen
  • No Limit Racing
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - Yokohama Cup Gr. N 1600
  •  
     

    Yokohama Cup Gr. N 1600 nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: