Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Dyrt og ærgerligt for F1800 kørerne

F1800 
27/06/05 

- med aflysningen på Sturup Raceway
Med al respekt for sikkerheden og at den så absolut skal gå frem for alt andet, er det dog tankevækkende at en DM afd. for formel 1800 klassen aflyses med så kort varsel, som tilfældet er ved weekendens løb i Sverige.
 

Underligt er det at arrangørerne for weekendens løb i Sverige, så sent kommer i tanke om at også andre klasser end DTC skal køre på banen. For det kunne vel ikke komme som den helt store overraskelse for de implicerede parter at også formel 1800 klassen figurerer i programmet??? Derfor er det vel i bund og grund ganske naturligt at sikkerheden og de 25 m manglende hegn for længst burde have været på plads.

Mange af kørerne i netop formel 1800 klassen, som jo betegnes som "kravlegård" for bilsporten, er dyb afhængige af voksne mennesker, der i sportens interesse må tage fri fra arbejde, for ganske gratis at hjælpe de unge gutter på vej. Derfor burde arrangørerne nok have i mende at det på mange fronter er blevet en halvdyr affære for mange af teamsene, som jo på ingen måde vælter rundt i økonomiske midler. Dette skal ses i lyset af tabt arbejdsfortjeneste samt det at mange af teamsene allerede var ankommet til Sverige eller var på vej.

Også formel 1800 klassen er i den grad afhængige af div. sponsorer og har selvsagt derfor også en forpligtigelse over for disse. En forpligtigelse der bestemt ikke kan indfries denne weekend. Så alt i alt er min subjektive vurdering at selvom det fra arrangørenes side kun drejer sig om en formel 1800 klasse, fremmer det ingenlunde sporten på nogen måde.

Dorthe Gulløve


Læs mere om:
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - F1800 - DM
  •