Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Pro-Four Racing tre gange på podiet

Clio Cup - DK 
27/06/05 

Clio CupDet var absolut en god weekend for Pro-Four Racing da sidste afdeling af Fleggard Renault Clio Cuppen inden sommerferien blev kørt på Sturup Raceway.
 

Pro-Four Racing fik tre podieplaceringer i søndagens to afdelinger på Sturup Raceway i Sverige. Dog blev det ikke til placeringer øverst på podiet, men tre ud af seks mulige podieplaceringer blev hentet hjem af kørerne fra Pro-Four Racing. Så det var en yderst tilfreds Peter Faarborg, teamejer, der efter de to afdelinger bl.a. sagde:

"Det dur det her. Det var en kanonweekend for os. Det eneste der manglede var det øverste trin på podiet."

Pro-Four Racing stiller normalt op med 4 biler, men desværre fik Rune Simoni problemer med gearkassen. En del i gearkassen rev sig løs og ødelagde bl.a. kronespidshjulet. Og da det ikke med så kort varsel var muligt at få gearkassen repareret, måtte Rune Simoni desværre stå over. Uheldet sket under kørsel på banen.

Optakten var ellers gået godt for Pro-Four Racing. Hjemme på værkstedet havde mekanikerne fundet visse ting på bilen som skulle give mere fart. Teamets seneste tilkomne sponsor, M. A. D. har afholdt en del af et kursus hvor motivation, peptalk osv. er på programmet. I tidtagningen så man da også Brian Mikkelsen og Kasper Jensen med helt fremme. De to kørere kvalificerede sig som nr. 2 og 5. Camilla Stephansen som nr. 11.

Søndagens første heat var præget af pæn og tæt kørsel uden det gav buler for Pro-Four bilerne. Der blev gået til dén men alt blev holdt rimeligt pænt og ordentligt. Resultatet af første afd. blev således at Brian Mikkelsen holdt sin andenplads, Kasper Jensen kørte sig frem til tredjepladsen, mens Camilla Stephansen desværre dumpede ned på en placering som nr. 15. Men mere derom senere.


Brian Mikkelsen og Kasper Jensen kom begge på podiet i første afd.
(Foto: Motorsporten.dk)

Hvis første afd. var præget af tæt kørsel, så blev det endnu mere dramatisk og spændende i den anden afd. Peter Faarborg udtalte om anden afd.
"Anden afd. var meget heftig, og vel nok det hårdeste heat der er kørt i år endnu. Man skal dog tænke på at konkurrencen i klassen er enorm hård, og egentlig var langt det meste af kørslen i anden afd. fair nok. Men der blev virkelig gået til stålet. Clio klassen beviste at der godt kan overhales på Sturup, også selvom det modsatte er blevet sagt."

Resultatet af anden afd. blev at Brian Mikkelsen fastholdt sin andenplads, Kasper Jensen kom ind på fjerdepladsen, mens Camilla Stephansen fik rigtig gang i bilen og sluttede på tiendepladsen.


Brian Mikkelsen på vej til andenplads nr. 2 på Sturup
(Foto: Motorsporten.dk)

Peter Faarborg:
"Det har været vores bedste weekend i år. Halvdelen af podieplaceringerne i denne weekend blev erobret af vores kørere. Stor ros til dem. Camilla kørte i rækværket så forbroen i hendes bil blev slået skæv. En af vores mekanikere som egentlig havde friweekend, og kun var med som tilskuer, ofrede sig og tog straks fat i værktøjet og fik sammen med sine kollegaer ordnet bilen på godt halvanden time. Rune fik sin gearkasse ødelagt, og det var desværre umuligt at reparere den. I stedet tog han ansvar og hjalp til andre steder i teamet. Han samtalede bl.a. med de andre om hvordan man kunne tage et specifikt sving hurtigere. Han var behjælpelig hele vejen igennem, så et stort klap på skulderen til ham, selvom han ikke kom ud at køre. Brian og Kasper beviste med deres kørsel, at deres podiepladser var velfortjente. En stor tak til alle som har hjulpet i teamet i denne weekend. Ingen som har været her, har været her forgæves. Og til slut en god sommerferie til alle, vi ses efter sommerferien til noget godt race i Fleggard Renault Clio Cuppen."

Dons

Læs mere om:
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - Clio Cup - DK
  •