Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula Renault 2.0 Nordic Series

Op og ned på Jyllandsringen

Formula Renault
2.0 Nordic Series 

21/06/05 

Formel Renault Scandinavian CupEfter succesen på Ring Knutstorp, var det en tændt og veloplagt Steffen Møller der ankom til Juniløbet på Jyllandsringen.
 

Med ti minutters træning inden tidtagningen, fik jeg hurtigt muligheden for at tjekke at bilen kørte som den skulle. Der var fin balance i bilen, og kunne hurtigt køre fornuftige omgangstider. Min værste konkurrent og tidligere teamkammerat Jesper Wulff og jeg kørte tider inden for 0,065 sekund. Der var derfor langt op til en spændende tidtagning.

Desværre for mig fik jeg ikke udnyttet de nye dæk fuldt ud og måtte se mig slået af Jesper med 0,134 sekund.

Vejret "svigtede" og banen var våd til første heat. Jeg har stadigt ikke den store erfaring i regnvejr, men med en kanon opsætning fra teamets side, er jeg begyndt at finde farten her også! Jeg lavede en dårlig start med for meget hjulspind, men kom alligevel forbi Jesper Wulff der også kiksede starten pga. vand uden for sporet. Jeg lå toer ud på publikumslangsiden, og kunne for enden udbremse svenske Micke Ohlsson, og dermed tage føringen. Jeg var meget opsat på at trække væk, men var desværre ikke opmærksom på et oliespild i hesteskoen. Bilen understyrede kraftigt, og jeg kunne intet stille op. Jeg endte i sandkassen, og kunne derfra se løbet blive vundet af Jesper Wulff.

Uden en omgangstid i første heat, måtte jeg starte bagest til andet heat søndag formiddag. Her var det tørt, og var opsat på at vise hvad jeg kunne. Jeg lavede en kanon start, og kunne til teamets store forbavselse køre ind på langsiden på første omgang som 2er. Desværre Havde Jesper Wulff allerede opbygget et stort hul, mens jeg uden for sporet havde lavet mine overhalinger, og havde dermed en del skidt på dækkene. Efter et par omgange var bilen igen perfekt, og jeg kunne sætte min jagt ind.

Der var langt op til Jesper, men jeg formåede stille og roligt med konstante og hurtige omgangstider at hente ham. Jeg satsede hårdt, og da hullet til ham blev under et sekund, lavede jeg desværre en kørefejl i indgangen til hesteskoen. Jeg redede bilen, men måtte indse at jeg ikke kunne nå Jesper. Jeg måtte derfor tage til takke med andenpladsen!

Som plaster på såret satte jeg dog hurtigste omgang!


(Foto: Alex Jensen)

Top 3 i mesterskabet ser på nuværende tidspunkt således ud:
1 - Jesper Wulff Laursen - 54 point
2 - Steffen Møller - 50 point
2 - Mikael Ohlsson - 49 point

Næste afdeling af Formula Renault 2,0 Nordic Cup finder sted på Falkenberg i Sverige d. 10. juli. En hurtig bane jeg tidligere har stiftet bekendtskab med i Formel 1800, men en del af den, skulle nu være bygget op. Jeg håber selvfølgelig på at kunne tage point fra Jesper, og dermed komme i front af mesterskabet!

Nyt Design
Folk kunne måske ikke genkende mig på banen til juniløbet, da jeg til samme lejlighed har skiftet hjelmdesign. Jeg har tidligere i min karriere kørt med en hvid hjelm, men har i samarbejde med CAD Helmet Design fået lavet dette kunstværk:


(Foto: Benny Rasmussen)

CAD (Carsten Andersen) har ud fra mine ønsker brugt omkring 20 timer, på at male hjelmen. Jeg er utroligt godt tilfreds, og håber den kan give mig det sidste der skal til i kampen om mesterskabet.

Steffen Møller


Læs mere om:
  • 12/06/05 - Jyllandsringen - FR 2000 DK
  •