Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Le Mans - 21. time

Le Mans 
19/06/05 

Le MansMed dansk føring i løbet ved Tom Kristensen i Audi (3), og føring i GT1 klassen med Jan Magnussen i Corvette (64), samt de to Porsche (89) kørere Lars Erik Nielsen og Thorkild Thyrring, så er alle danske kørere stadig med i løbet, og dertil i meget fornemme placeringer.
 

12:10
Med under fire timer til løbets afslutning, så er der stadig 28 biler med i felet, hvor den førende Audi (3) nu har tilbagelagt 309 omgange på den over 14 kilometer lange bane.

En af de biler der trak sig ud i forbindelse med timeskiftet, var de hårdt plagede Sescarolo Sport (17) med Loeb, Helary og Ayari, en stor skuffelse for Pescarolo Sport teamet, der op til løbet havde vist sig meget hurtige med deres Pescarolo (courage) Judd racere.

Kl. 12:20
Den førende bil, Audi (3), har nu tilbagelagt 312 omgange, og er stadig en omgang foran Pescarolo Sport (16), og de har begge to foretaget 26 pitstop.

I GT1 klassen er Corvette Racing (64) pt førende, og de er på en generel 6. plads i løbet.
1:07,899 bag sig har de Aston Martin (59), så de kan på ingen måde slappe af.

Sebah Porsche (89) ligger i øjeblikket på en samlet 22. plads, og som nummer 6 i GT2 klassen.

LMP2 klassen fører en temmelig anonym fremfart i dette års Le Mans løb, førende i øjeblikket er Paul Belmondo Racing (37), der ligger på en 21. plads generelt, der har nu tilbagelagt 266 omgange.

Kl. 12:30
Pescarolo Sport (16) har lige pittet, og det har bragt Audi (3) forspring op på 2 omgange, men dette falder sikker tilbage til en omgang igen, når også Audi'en skal i pit inden for kort tid.

Kl. 12:40
Først kører Aston Martin (59) i pit, og derefter Corvette 64 i pit - begge til rutine stop.
Efter at de begge har kørt en runde på banen, så er tidsforskellen 1:04,805 - ca. 1 sekund mindre end for 20 minutter siden, så her er tale om en meget stabil indsat fra begge teams side.

Helt som forventet så er afstanden mellem de to førende biler, Audi (3) og Pescarolo (16) nu igen tilbage på en omgang.

Kl. 12:55
Løbets førende bil, Champion Audi R8 (3) har netop rundet 320 omgange på banen.
Corvette (64) har kørt 302 omgange, og Porsche (89) 267 omgange.
Og det betyder at her hvor vi gør os klar til at forlade den 21. time, så har vi stadig dansk føring i løbet ved Tom Kristensen, dansk føring i GT1 klassen ved Jan Magnussen, og de to danske deltagere i GT2 klassen er fortsat med i løbet.


Hr. Nielsen


Klik på plakaten herunder for at læse alt om Le Mans 2005


Læs mere om:
  • 19/06/05 - Le Mans - Le Mans
  •