Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Fem numre giver nu banko

Saxo Cup 
14/06/05 

Efter seks løb blev posen rystet, og OK Saxo Cuppens bankonumre udvidet til fem. Juniløbet på Jyllands Ringen den 11. - 12. juni startede skidt for de to cup-førende Tommy Nygaard og Claus Christensen.
 

De måtte i løb 1 se deres værste konkurrenter snuppe de bedste podiepladser. Men det kan hurtig ændre sig for cuppen er nået til sæsonens mest travle tidspunkt med løb på Ring Knutstorp næste lørdag og løb på Sturup Raceway weekenden efter.

Løb 1:
Kraftig regnskyl havde gjort banen glat som sæbe, og man undgik ikke en tur bag safety-car'en i starten af heatet. Bag bilen med de gule blink lå Thomas Wulff, som i starten havde fået de tørreste spor.
Men da løbet atter blev givet frit, slog Dan Birkelev til, snuppede føringen og trak godt fra følgegruppen, bestående af Thomas Wulff, Claus Christensen og Kenneth Jakobsen, som kæmpede hårdt om de næste pladser.


Da løb 1 blev givet frit lagde Dan Birkelev sig i spidsen, mens Thomas Wulff, Claus Christensen og Kenneth Jakobsen kæmpede om de næste pladser.
(Foto: Saxo Cup)

Tommy Nygaard lå på femtepladsen og havde nok at gøre med at holde en meget aggressiv bande bag sig. Til sidst valgte Tommy at køre på det sikre og lod Jørn Vestergaard og Peter Johannesen smutte forbi. Dermed en utilfredstillende syvendeplads til 2004-mesteren, som havde fået lidt at spekulere over.

"Min motor er nyrenoveret og bilen kører fint, jeg ved ikke, hvad der galt" - sagde Tommy Nygaard.

Efter løbet blev de førende biler udtaget til motorkontrol på rullefelt. Alle var under de tilladte HK, og i øvrigt med ganske få HK. til forskel.

Løb 1 resultat:
1 Dan Birkelev, Herlev, 17.15,354.
2 Thomas Wulff, Valby, 17.16,525.
3 Kenneth Jakobsen, Roskilde, 17.18,645.
4 Claus Christensen, Århus, 17.19,153.
5 Jørn Vestergaard, Esbjerg. 17.19,503.
6 Peter Johannesen, Slagelse, 17.19,539.

Hurtigste omgang kørt af Peter Johannesen, 92,654 sek.

Løb 2:
Unge Kenneth Jakobsen havde under tidtagningen kørt sig til en flot startplads som nr. 1, men med Claus Christensen og Tommy Nygaard i bagkofangeren kunne han ikke holde pladsen og måtte lade dem begge gå forbi.
Senere kom også Thomas Wulff og Dan Birkelev til og forbi.
Da den førende Claus Christensen fik et lille "kys" på det ene baghjul og blev langsommere, blev fightergruppen presset sammen, og det udviklede sig til et godt og rigtig spændende motorløb, hvor Claus Christensen snuppede endnu en sejr.


OK Saxo Cup-feltet runder første sving på Jyllands Ringen med Claus Christensen (66) i front foran Tommy Nygaard, mens Kenneth Jakobsen taber terræn i ydersporet.
(Foto: Saxo Cup)

Dermed fører Claus nu mesterskabet med 9 point til Dan Birkelev, som igen står á point med Tommy Nygaard.

Rookie nr. seks
Rookien, Leon Sørensen (21 år) fra Hjørring imponerede især i løb 2 ved at køre i mål på en sjetteplads foran Jørn Vestergaard og klassens veteran, Rudi Larsen. Det betyder, at i den samlede cup-stilling indtager Leon Sørensen nu en sjetteplads.

Løb 2 resultat:
1 Claus Christensen, Århus, 13.38.544.
2 Tommy Nygaard, Ikast, 13.39,032.
3 Thomas Wulff, Valby, 13.39,350.
4 Dan Birkelev, Herlev, 13.39,472.
5 Kenneth Jakobsen, Roskilde, 13.39,888.
6 Leon Sørensen, Hjørring, 13.40,497.

Hurtigste omgang kørt af Thomas Wulff, 80,112 sek.

OK Saxo Cup 2005 slutstillingen efter 6/18:
(to dårligste ikke fratrukket).
1 Claus Christensen 157.
2 Dan Birkelev 148.
- Tommy Nygaard 148.
4 Thomas Wulff 115.
5 Kenneth Jakobsen 114.
6 Leon Sørensen 66.


Læs mere om:
  • 12/06/05 - Jyllandsringen - Saxo Cup
  •  
     

    Citroen SAXO Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her