Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Canadas GP - Set og sket - Bunden

Formel 1 
14/06/05 

Red Bull forsætter i pointene, mens Sauber for første gang i flere løb igen fik point på kontoen. Derimod skuffede BAR endnu en gang.
 

Det canadiske Grand Prix forandrede ingenting i den samlede stilling. Eneste forskel var det, at Sauber fik points denne gang. Red Bull forsætter med at score points i den beskedne ende af skalaen, men de får points hver gang. BAR skuffer forsæt fælt, mens Jordan og Minardi faktisk så småt er begyndt at kæmpe med hinanden.

Red Bull - 22 points:
Red Bull kørerne virkede noget anonyme i det canadiske GP. D. Coulthard var dog lidt med i begivenhederne i starten, men faldt lidt ud af billedet. C. Klien derimod startede langt nede i rækkerne, og kan vel mest takke alle de udgåede biler foran ham for at han overhovedet fik point. Det var tydeligt at banen ikke passede til bilen - eller omvendt. Men, begge kørere fik points på syvende og ottende pladsen. Begge kørere klagede over at bilerne ikke var nemme at styre. Grundet sin store rutine havde Coulthard nok det nemmeste af de, med at håndtere bilen. Klien sagde efter løbet at det var et af de hårdeste løb han havde deltaget i. Han klagede over at bagenden var manglede grip, og også at han havde en del understyring. Nogenlunde indsats, men meget skal rettes til på søndag.

Sauber - 12 points:
Jacques Villeneuve havde kvalificeret sig overraskende godt, men var uheldig i starten. Først fik han en dårlig start, hvilket han selv forklarede med at bilen ikke havde det forventede grip, og så blev han ramt af Sato i de allerførste placeringsdueller. Det kostede en tur i pittet for at få ny næseparti på bilen. Men JV kom tilbage og havde faktisk udmærket fart i bilen, og var lige ved at nuppe et point fra C, Klien, men det lykkedes ikke. Felipe Massa oplevede næsten det modsatte. God start og godt af sted. Han havde dog lidt problemer med at få varme i dækkene efter safetycar'en havde været på banen, men det lykkedes dog for ham at holde Mark Webber bag sig og sikre sig fjerdepladsen. Peter Sauber var igen blevet glad efter 3 løb uden points. Peter Sauber ville også gerne have haft JV i pointene, men førnævnte skade på næsen gjorde det næsten umuligt at opnå point for JV's vedkommende. Trods alt en godt tilfreds Peter Sauber.

BAR - 0 points:
Et eller andet sted må der være nogen der er flove i BAR teamet. Nok allermest Jenson Button. Han startede fra pole, men fik en dårlig start. Han bevarede dog en position i de points der mest sjove, men så var der nogen med en kerbkant der blev angrebet lidt for hårdt, og det kostede alle points til teamet og ham selv. Betonmuren tilgiver ikke den slags fejl. Til gengæld var der fight i teamet for Sato. Sato klippede JV i starten, og det skabte skader på hans egen bil. Men det var først senere at de alvorlige fejl kom. Olietrykket i gearkassen forsvandt, og så var det løb slut - troede man. Efter at have været i pit i 24 omgange, sendte teamet Sato på banen igen. Men det holdt ikke længe, for så låste baghjulene og exit for Sato. Stor fight fra mekanikernes side, men desværre forgæves. Begge kørere var synligt skuffede, Jenson Button påtog sig skylden for at han udgik. Han sagde efter løbet at det udelukkende var hans fejl. Sato var også skuffet, men han kunne ikke lastes for noget. Skal man finde noget opløftende, må det være at BAR har fundet en masse speed i bilen, og at den nye Honda motor sagtens kan være med. Men andre ting halter.

Jordan - 0 point:
Jordan teamet var igen med som det gule fyld bagerst i feltet. Selv i kvalifikation blev man overhalet af Minardi. Men en ting er kvalifikation, noget andet race. Tiago Monteiro forsætter med at sætte ny rekord. Nicolas Kiesas rekord med fleste gennemførte løb i træk som rookie er væk nu. Monteiro har nu kørt det største antal løb som rookie uden at udgå. Men så er det vist sket med det positive. Begge kørere havde problemer med at holde varme i dækkene og havde derfor også problemer med grip. Dog er man i teamet klar til næste udfordring, men de må se i øjnene at det igen bliver bagerst i feltet.

Minardi - 0 point:
Man kan diskutere om den nye Minardi er bedre end den gamle, eller om Albers er ved finde ud af bilen, eller om Jordan var uheldige med deres kvalifikation. Fakta var i hvert fald at Albers kvalificerede sig foran begge Jordan biler og endda den ene af Red Bull bilerne. Men så er det også det. Efterhånden som løbet skred frem skete det sædvanlige, nemlig at Minardi bilerne taber terræn. Dog var de svære at overhale ned ad langsiden, men mon ikke at Minardi havde valgt at køre med meget lidt vinge, og så siksakke gennem svingene grundet manglende downforce. Albers var måske lidt skuffet efter løbet, men viste at Minardi godt kan køre stærkt. Dog viser det også at der er mange andre ting der mangler, endda temmelig meget. Friesacher udgik på 39 omgang da det hydrauliske tryk i motoren forsvandt. Faktisk var det en fejl i servostyring der forårsagede at motoren døde, ifølge Paul Stoddart. Men teamet kan se noget lys forude. Man kan se at der er flere ting der skulle være ret nemme at udvikle videre på. Spørgsmålet er om man formår at sætte puslespillet i det forhold, rigtigt sammen.

Dons

Læs mere om:
  • 12/06/05 - Gilles Villeneuve - Formel 1 - FIA F1
  •