Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Le Mans LMP1 preview

Le Mans 
15/06/05 

Le MansSå er vi fremme ved det sidste preview, og det gælder selvfølgeligt den store LMP klasse, også kaldet LMP1. Den klasse bliver uhyggeligt svær at bedømme, for skal den vindes på speed eller på holdbarhed?
 

Det er svært at sige, men jeg husker tydeligt Le Mans 1991 hvor både Mercedes og Jaguar havde pustet sig op inden løbet, og de havde så stor fokus på hinanden at de pressede til de gik i stykker. Det lukrerede Mazda så på og den flotte 787B kom i mål som den sejrende bil.
Kan noget tilsvarende ske i år?

Der er ikke nogen tvivl i mit sind om, at de mange tilrejsende danskere, som kommer til Le Mans vil heppe og opmuntre til en dansker sejr, men det bliver en sej omgang i år, for Audi'erne vil helt sikkert ikke være de hurtigste biler på banen.

Under testdagn var det Pescarolo Sport og deres to Pescarolo Judd's der satte dagsordnen. Den hurtigste af de to køres af Emmanuel Collard, Jean-Christophe Boullion og Erik Comas satte tiden 3:32.468, og i speed trap'en kørte de 329 km/t.

Top speed, blev mål på strækningen op imod den første Mulsanne Chicane - herefter kaldet speed trap'en.

Den anden Pescarolo Judd køres af Sebastien Loeb, Eric Helary og Soheil Ayari, og deres tid på testdagen var på 3:35.893 og de kørte 323 km/t i speed trap'en.

Efter de to Pescarolo Sport biler kom den første fabriks Courage indsat af Courage Competition.
De kalder deres biler for Courage C60H Judd, og deres hurtigste bil bliver kørt af Jonathan Cochet, Shinji Nakano og Bruce Jouanny, deres bedste tid under testdagen var 3:37.674, og i speed trap'en kørte de 317 km/t.
Den anden Courage C60H Judd, kørt af Dominic Schwager, Alexander Frei og Christian Vann kørte 3:39.633 på testdagen, og det placerede dem på en 10. plads, og i speed trap'en kørte de 317 km/t.

Herefter så vi den første Champion Audi R8, som er det hold hvor danske Tom Kristensen køre i år. Under testdag var det Champion Audi R8 med nummer 3, kørt af JJ Lehto og Marco Werner der satte hurtigste tid.
Tom Kristensen var ikke med på testdagen, da han var ude og køre en 2. plads hjem i sin DTM Audi.
Tiden teamet satte var 3:38.719 og i speed trap'en kørte de 309 km/t. det indbragte en 4. plads på testdagen, men de var mere end 6 sekunder efter den hurtigste bil.

Den anden Champion Audi R8, kørt af Emanuele Pirro, Frank Biela og Allan McNish der ikke deltog i testdagen kørte 8. hurtigste tid. Tiden var 3:39.418, og i speed trap'en kørte de 306 km/t.

Der er endnu en Audi i feltet og den er indsat at det franske ORECA team.
Teamet kalder sig Audi Playstation Team Oreca, og bilen køres af Stephane Ortelli, Franck Montagny og Jean-Marc Gounon.
Under testdagen kørte de 3:39.060 hvilket var dagen 7. hurtigste tid, og i speed trap'en kørte de 313 km/t.
Chassiset det Franske team burger er det som Audi UK brugte sidste år, og det chassis McNish kørte i muren i Porsche kurven. Bilen er selvfølgelig repareret, men hvor god er den?

Herefter kommer vi til en spændende bil: Jim Gainer International og deres Dome Hybrid med Mugen motor.
Bilen køres af Ryo Michigami, Seiji Ara og Katsutomo Kaneishi. Under testdagen kørte de tiden 3:38.875 hvilket var den 5. hurtigste, og i speed trap'en kørte de 306 km/t.
Bilen her har mere i sig mener teamet, spørgsmålet er om den så kan holde farten over distancen?

Så kommer vi til Rollcentre teamet, som kommer til start med to biler.
Den hurtigste af dem er en Dallara-Judd kørt af Martin Short, Joao Barbosa og Vanina Ickx, der under testdagen kørte 3:38.976, hvilket var den 6. hurtigste tid, og i speed trap'en kørte de 315 km/t.
Teamets anden bil er en Dallara-Nissan, kørt af Michael Krumm, Bobby Verdon-Roe og Harold Primat. Deres bedste tid var 3:49.826, og i speed trap'en kørte de 294 km/t. Tiden her er dog ikke et udtryk for det reelle potentiale i bilen. Der var mange problemer med padle-skifterne under testdagen, så imorgen skal bilen vise at alle disse problemer er fortid.
Derimod er bilen med Judd motoren med helt fremme i feltet, spørgsmålen er så bare om hele pakken holder distancen.

Skuffelserne under testdagen stod Team Jota Zytek og Creation Autosportif DBA Judd for.
Creation Autosportif DBA Judd, kørs af Nic Minassian, Jamie Campbell-Walter og Andy Wallace, og deres tid under testdagen var 3:39.568.
Team Jota Zytek bilen køres af Sam Hignett, Haruki Kurosawa og John Stack, deres tid under testdagen var 3:42.739 hvilket kun rakte til den 12. hurtigste tid.
Begge Zytek bilerne mener at have fået bugt med deres problemer og bilerne er nu sat op til high speed, spørgsmålet er så bare igen om mekanikken kan holde til presset over 24 timer.

Sidste team i klassen er Racing for Holland som kommer til start med en Dome, som køres af Jan Lammers, John Bosch og Elton Julian.
Teamet kørte under testdagen 3:41.507, hvilket rakte til en 11. plads. Teamet havde dog bekendtgjort inden testdagen at de hverken der eller under træningerne som starter onsdag vil køre efter poleposition. Teamet stræber udelukkende efter et optimalt race setup, spørgsmålet er så om deres Dunlop dæk kan matche Michelin?

Det var så hele LMP1 feltet, og jeg er sikker på at du ikke er klogere på hvem der vil vinde løbet?
Alle danskere ved godt hvor de godt ser sejren, men er det realistisk?
Hvis vi antager at Audi vil tabe i omegnen af 4½ sekund pr. omgang til Pescarolo bilerne bliver det til mere end 7 omgang regnet ud over et helt løb. Det kan i sig selv virke skræmmende, på den anden side er disse beregninger også sat op ud fra de forudsætninger at ingen af bilerne får skader af nogen art. Den teori er helt urealistisk, da der altid opstår større eller mindre problemer undervejs.

Hele udtænkningen omkring hvem der vinder Le Mans 2005 skal gå på hvem kan holde speeden, og hvem kan holde bilen kørende. Der er ikke nogen tvivl om at Audi'erne ikke er de hurtigste biler på banen, på den anden side er jeg sikker på at de er blandt de mest pålidelige, og det er på den konto de skal komme igennem løbet.

Jeg tror nu stadig at Pescarolo total set komme med den bedste pakke til årets løb, og dermed trækker det længste strå i år. Det betyder ikke at jeg underkender Audi's styrke, men skal vi se ringenes herre fremme i feltet vurdere jeg at de kommer i løbet af natten hvor de bare køre og køre, imens de andre måske bøvler med teknikken, og det er efter min mening her slaget skal stå!

Det var så det sidste preview. I aften starter de første træninger, og lørdag klokken 16 starter løbet.

Vejgaard

Læs mere om:
  • 19/06/05 - Le Mans - Le Mans
  •